Tilbage i tiden med Movellas

af , torsdag 28. januar, 2016
Tilbage i tiden med Movellas

Tilbage i tiden med Movellas!

Movellas har ændret sig meget de sidste seks år. Læs de største ændringer her!

 

 

af Frederikke og Laura G.

 

For at fejre det fjerde Movellys her på Movellas, vil vi nu tage dig med tilbage i tiden! Movellas så helt anderledes ud da siden var ny i 2009 og har op til i dag ændret sig meget. Her vil vi præsentere jer for de mest interessante ændringer - hvad der er kommet til og hvad der er forsvundet - samt vise jer vores bud på Movellas’ bedste klassiker.

 

Den første udgave af Movellas

Da Movellas blev introduceret var siden opstillet med en meget skarp lilla farve og en animeret pige var kendetegnet for siden, da man også kunne skrive historier fra mobilen. Siden var meget enkel, og der var hverken visninger, favoritlister, likes eller fans. Det var kun muligt at tilføje en kommentar. Ikke en gang historiernes billeder kunne gemmes i en optimal størrelse med en god kvalitet.

 

Stjerner i stedet for likes

I dag viser du din kærlighed til en movella ved at like den. Men sådan har det ikke altid været. Dengang skulle man i stedet give stjerner fra 1-5 og så fik historien det gennemsnit stjerner, der tilsammen var givet. Desværre endte dette pointsystem som en slags krig mellem brugerne, da flere begyndte at oprette nye brugere for at stemme andres historier ned, så andre eller dem selv kunne ligge øverst på listerne. Grundet problematikken blev stjernerne fjernet.

Description: https://lh6.googleusercontent.com/Mpps_XGdD5KY3c2Gbf53WROzK_FkZVbnxoFx8DTBAPQRCMxM50sZmBug7NaMqelHkWyiuXEYOZ77X-0a-AAGogn53droxtkbYolfLqxeIJQOA3-JOFUWEthLspbBfqB9I0UzhZi8

Præmierne

I dag kan man vinde alt fra bøger til udgivelse og hvem vil ikke gerne det? Men vi husker dog begge dengang der til tider kunne være en iPod Nano eller en iPad som præmie, og da præmierne til 2. og 3. pladserne altid var to biografbilletter til en valgfri film. Det var tider.

 

Fans/følgere

De fleste af jer har nok aldrig oplevet andet, end at man kan følge hinanden på Movellas. Funktionen kom nemlig til Movellas for ca. 4 år siden. I starten hed det “fans” i stedet for “følgere” og det er der flere brugere, der savner.

 

Udvalgte forfattere

Der er i dag lidt den samme funktion ude i venstre side på forsiden. Men dengang fungerede “Udvalgte forfattere” på samme måde som de udvalgte historier. Fire forfattere var af omgange udvalgt og fik plads på forsiden. På den måde kunne de andre brugere også få øjnene op for “nye stjerner”.

Description: /Users/LauraGravesen/Pictures/udvalgteforfattere.png

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den bedste klassiker!

Isprinsessen af Ukendt 

Denne historie er en sand klassiker! Det var en af de absolut bedste og mest populære historier tilbage i 2011, og selv den dag i dag er Isprinsessen den mest populære ikke-fanfiction historie på hele Movellas-sitet! Personligt er det også vores yndlings, så hvis du ikke har læst den, gør dig selv den tjeneste og tjek den ud med det samme!

 

 

 

Description: /Users/LauraGravesen/Pictures/layout dengang.png

Hvad siger du, er der noget du husker/savner fra "de gamle dage"? Og hvad tænker du er blevet bedre? Kommentér gerne :-)

Loading ...