Et lys i mørket taggeleg

af , tirsdag 19. januar, 2016
Et lys i mørket taggeleg

Et Lys I Mørket Taggeleg

Af Cibena

 

 

Sneen falder og falder ude foran vinduet her på kontoret, og selvom det mest af landskabet er hvidt, er der ikke mange timer til, at solen går ned og efterlader Danmark i det sorte mørke, som fylder så meget her i vinterdagene. Kulden bidder i kinderne, og der er brug for både vanter og hue til at holde folk fra at fryse fast i øjeblikkene. Vi vil prøve at sprede lidt glæde og forhåbentlig få en masse movellister til at blive en smule varme om hjertet og mærke kropstemperaturen stige et par grader, her midt i den kolde vinter.

Det vil vi gøre ved at sætte gang i en taggeleg, som er inspireret af en, der kørte nogle år tilbage og handler om at få glæden ved at give frem i en jer, movellister. Der er forhåbentlig en masse brugere her på movellas, som godt kunne tænke sig at dele lidt ud af sine personlige grunde til, at en movellist er særligt fantastisk, til det personen nu gør. Om det så er til at skrive fangende digte, lave covers eller noget trejde er helt op til dig, så længe det er noget, som du har lyst til at fortælle movellisten gennem denne taggeleg, og noget som vil sende et lys i den mørke vintertid. 

Vi håber, at I vil være med til at uddele komplimenter til hinanden, som kan ligge og skinne på en masse profiler herinde og udsende al den glæde, som der er lagt i dem.

 

Sådan gør du, hvis du har lyst til at deltage i tagget:

1. Vælg en movellist, som du synes fortjener nogle søde ord og gå derefter ind på personens profil og find boksen, hvor der står 'Skriv noget...'

2. Skriv 3 ting, som du godt kan lide ved den valgte movellist. Måske er personen der altid til at tage imod nye brugere eller fantastisk til at give feedback?

3. Skriv nu 3 ting, som du rigtig godt kan lide ved movellistens skrivning. Skriver personen yderst inspirende digte, har du for eksempel mulighed for at fortælle det nu.

4. Skriv til sidst en ting, som movellisten kan gøre for at sende sende endnu mere lys ud på Movellas, end personen allerede gør. Har du et forslag til en kommende udgivelse eller ønsker du, at movellisten måske skal skrive flere mumbles i fremtiden, kan du foreslå det - vi er sikre på, at det vil hjælpe personen med at finde ud af, hvad han eller hun kan gøre for at glæde så mange som muligt!

5. Når du har skrevet færdigt, er det eneste, du skal gøre at trykke 'Send', så personen kan se det.

 

Hvis du bliver tagget, skal du fortsætte kæden, og dermed give nogle søde ord videre til en, som du synes fortjener dem.

                                                                   

Nu er det ikke andet for, end at komme i gang med at deltage i Et Lys I Mørket Taggelegen og på den måde sende dit lys. 

Vi håber, at der vil være en en anelse mindre sort i aften, når folk klikker ind på deres movellasprofiler og opdager, hvordan en masse movellister allerede er i fuld gang med at få siden til at lyse op. 

- Og brug da lige hashtagget #EtLysIMørket :)

Loading ...