Månedens forfatter: Januar

Vi er klar med månedens forfatter på Movellas

Bliv klogere på hvem seje Musikelskeren er her

 

 

 

 

 

 

Månedens fofatter på Movellas blev denne gang den poetiske og dygtige Musikelskeren! Stort til lykke fra os på Movellas. Du kan følge hende her.

 

Herunder kan du læse lidt mere om musikelskeren, og blive klogere på hvem der gemmer sig bag profilen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan startede du med at skrive på Movellas

Det hele startede i en spisepause sidste år. Min matematiklærer satte sig ved det bord mig og mine veninder sad ved, og spurgte så ungdommeligt om vi kunne anbefale nogle gode apps. Min veninde (som er kæmpe belieber) var hurtig til at anbefale movellas-appen. Selv sad jeg bare og lyttede med på et halvt øre, og det interesserer mig ikke synderligt. Et par uger fløj, og vi fik juleferie, og jeg kedet mig for vildt. Så en formiddag, hvor jeg havde lånt min mors ipad, tænkte jeg at jeg ville downloade den app ned min veninde havde fortalt om. Og hele juleferien blev brugt på at læse den ene One Direction fanfiction efter den anden. Men efter at have læst sitet tyndt for fanfiction med Harry Styles i hovedrollen, måtte jeg undersøge de andre genre. Jeg læste et par digte, og blev helt fangede af det univers, og den måde man kunne fortælle en historie, på en helt fantastisk måde. Jeg startede dog først selv med at skrive i april 2015, men ikke noget godt. Jeg havde mange pauser, øvede mig, og læste en masse digte, hvorefter jeg i slut maj begyndte igen. Og her er jeg nu. På bare få måneder.

 

 

Hvilke 3 ord beskriver dig bedst
Øj den er svær.

Det første er lalleglad. Jeg elsker humor, og laver og siger tit de sjoveste ting. Og hvis jeg ikke gør det, så griner alt alt for meget. Jeg er basically lalleglad, og helt oppe og kører hele tiden. Jeg gør og finder på det særeste ting.

Den anden er dovenskab. Jeg er så doven, og jeg skal virkelig tage mig sammen før noget sker. Jeg er også god til overspringshandlinger, hvis der er noget der keder mig, eller så finder på et eller andet lille tricks, så det hele kan gå lidt hurtigere. Hvilket er en god modsætning til den første.

Den sidste er tryghedsnarkoman. Jeg overtænker altid ting jeg ikke er tryg ved, eller får det psykisk dårligt ved ting jeg ikke har prøvet får. Jeg skal altid have en base, et sted jeg ved der ikke kan ske mig noget. Et sted jeg føler mig tryg.


 

Hvor finder du inspiration
Jeg tror min inspiration kommer alle steder fra. Det er svært at nævne en bestemt ting, men fx. sætninger folk i min dagligdag siger, kan inspirere mig. Jeg kan godt lide, at tage en simpel hverdagssituation, og måske vende, og dreje den lidt, så læserne måske vil få en anden version, men stadig samme pointe. Jeg bliver generelt meget inspireret af mennesker. Også elsker jeg at fortælle mine historier, så alle mine ting, er altid på den ene eller anden måde en del af mig.

 
 

Hvem er din yndlingsforfatter (uden for Movellas) og hvad læser du for tiden
Uh den er svær. Jeg er ikke så god til navne, og jeg læser tit af forskellige forfattere. Men en jeg elsker, og har gjort i mange år er Kim Fupz Aakeson. Måske er min interesse for ham, kommet frem igen, da Iben plantede tanken om en børnebog i mit hovede, at den nu er vokset sig større, og Kim var en af de første ting jeg læste, hvor jeg virkelig tænkte “wauw.”

Lige nu er jeg igang med et par digtsamlinger. Den nyeste og bedste jeg har læst, er nok “Skæbnen og mig” som er en digtsamling for børn. Det er seriøst noget af det sødeste jeg har læst.


 

Hvad skriver du på i øjeblikket

Ærligt, så har jeg ikke rigtig skrevet det store her i december. Jeg har været meget stresset osv med hensyn til skole, så skrivningen er på pause pt. Men jeg har fundet på en masse fede ideer, som er skrevet ned i min idebog, som jeg glæder mig til at udvikle og skrive på. Så der kommer en masse nye, fede, skønne, og triste noveller, digte og måske en enkelt roman ;)


 

 

Et forslag til én af dine egne yndlingshistorier, som en førstegangslæser burde læse af dig

Jeg tror jeg vil anbefale min digtsamling Blodet i hjernen. Det er min første digtsamling, det er den der ligger mest af mig i, og det er den jeg har kæmpet, slåsset, og været mest frustreret over. Digtene er ikke så lange, og meget overskuelig at læse. Så jeg synes helt sikkert i skal tjekke den ud, også selvom i måske aldrig har læst et digt før. Det var sådan det startede for mig ;)

 
Loading ...