5 julegaveidéer til bogelskere - vi kan ikke få nok af gode bøger man kan købe!

5 julegaveidéer til bogelskere

Af Cibena

 

 

Bøger, bøger og flere bøger

 

Jeg tror, vi alle er enige om, at hårde pakker under juletræet er noget af det bedste. Jeg har lavet en liste med 5 bøger, som du kan give til dine familiemedlemmer (eller dig selv) i julegave, hvis de er lige så glade for ord, som vi er her hos Movellas.


 

 

1. “Som stjerner på himlen” af Jennifer Niven

En sød fortælling om en dreng og en pige, der begge lever på kanten af livet, men sammen hjælper hinanden med at genetablere balancen. Jeg er selv i gang med at læse denne bog, og jeg er helt vild med den, så jeg kan klart anbefale alle, som holder af romantiske ungdomsbøger og ikke har noget imod at mærke en stikken i hjertet, at læse den.

 

Jeg er sikker på, at din (store)søster eller kusine vil blive super glad for at finde denne fortælling pakket ind i glinsende gavepapir under jeres juletræ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

2. “Djævelens lærling” af Kenneth Bøgh Andersen

Den prisvindende historie om drengen Filip, der ved et uheld påkøres af en bil og ender i Helvede, hvor han bliver udset som Djævelens arvtager, også selvom han er en god dreng, og ikke den folk tror han er. Resuméet fangede virkelig min opmærksomhed, da det præsenterer et plot, som virker vanvittigt spændende.

 

En oplagt gave til din bror eller fætter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

3. “Mind games” af Teri Terry

Forfatteren bag trilogien “Slettet” har skrevet endnu en science fiction - denne gang omhandler den et fremtidssamfund, som har alle internetbrugere i deres hule hånd, hvilket gør det nemt at manipulere og udnytte mennesker. Men en pige ved navn Luna er ikke som alle andre, hun har en hemmelighed, som hun må holde på, ellers vil det koste hende livet.

 

De fleste unge er vilde med science fiction, så hvorfor ikke forære denne bog til en af dine gode venner?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

4. “Vores ø” af Tracey Garvis Graves

Min veninde anbefalede mig denne bog for et godt stykke tid siden, fordi den havde gjort et kæmpe indtryk på hende. Historien omhandler en dreng, som er ved at komme sig over sin kræftsygdom, og så hans privatlærer. De styrter ned i et fly, og som de eneste overlevende må de søge tilflugt på en øde ø - der må de selv finde føde, tackle de farer, der gemmer sig på øen og ikke mindst risikoen for, at drengens kræftsygdom vender tilbage.

 

En bog som vil ramme lige i hjertet på alle, der er klar til at sidde med følelserne helt ude på tøjet.





 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

“Let it snow” af John Green, Lauren Myracle og Maureen Johnson

Tre gode historier, skrevet af tre gode forfattere. Denne roman springer ud i vinterens favn, og er derfor en oplagt historie at kaste sig over, når vejret ikke tillader andet end massevis af bøger og brandvarm te. Så hvis du ikke allerede har læst denne bog, er det helt klart en jeg kan anbefale - især på denne tid af året, da det vinterlige vejr er med til at indramme stemningen.

 

En bunke ord som de fleste børn og måske primært unge ville elske at finde under juletræet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

“Stigninger og fald” af Josefine Klougart

En samling barndomsminder nedskrevet i et sprog, som man ikke kan andet end at elske, hvis man er vild med smukke beskrivelser og metaforer, der sætter sig i hovedet og ikke giver slip lige med det samme. Denne forfatter er en kæmpe inspiration for mig, da det var hende, som åbnede døren ind til den poetiske verden for mig - en verden som jeg holder så uendeligt meget af i dag.

 

En bog som enhver poetiker, din mor eller måske din glade læsetante, fortjener at få i gave.






 

 

 

 

 

 

 

Og som en ekstra bonus …

 

... har jeg prøvet at undersøge, hvad en forfatter(spire) ellers kunne ønske sig. Det første jeg tænkte var notesbøger, og flere af mine venner, som også elsker at skrive, var enige i, at notesbøger er virkelig hyggelige - og tilmed en god måde at skrive på nogen gange i stedet for at skrive det hele på computeren. Og så er det helt fantastiske ved notesbøger jo, at man kan få dem med et hav af forskellige smukke mønstre og citater.

 

Jeg ønsker jer allesammen en rigtig glædelig jul!

- Iben

Loading ...