Månedens forfatter: November

af , lørdag 31. oktober, 2015
Månedens forfatter: November

Så er vi klar med månedens forfatter for november

Læs bloggen om Mie (MA Hald)

 

 

 

 

 

Så har vi fundet den anden Månedens forfatter på Movellas. Og det blev den dygtige og engagerede Mie (MA Hald)! Stort til lykke og thumbs up fra os på Movellas. Følg hende her.

Herunder kan du læse lidt om hvem Mie (MA Hald) er og hvad hun går og laver. Hver måned vil du kunne læse om den aktuelle Månedens forfatter her på bloggen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan startede du med at skrive på Movellas

Det er faktisk både en sjov og sørgelig historie. Én af mine veninder skulle nsart konfirmeres, og jeg ville lave en særlig scrapbog til hende. For ta gøre det, Googlede jeg hendes fulde navn for at finde nogle ting om hende på nettet - og her poppede hendes movellas-profil op. Vi havde gået på forfatterskole sammen i et stykke tid, og jeg blev så betaget af dette lille "Forfatterparadis", at jeg glemte alt om at google videre...

   Jeg oprettede mig på movellas dagen efter, men skrev ikke noget omgående, fordi jeg syntes, systemet var mærkeligt og svært. Jeg begyndte så småt at skrive en måned efter - April 2014. Jeg elskede det, det var første gang, jeg fik bekræftet, at jeg måske kunne blive til noget inden for den litterære verden.

   August 2014 mistede jeg den veninde, jeg havde googlet. Vi var vokset så meget fra hinanden, at jeg ikke kunne kende hende længere. Jeg ved ikke, om hun stadig har scrapbogen, eller om hun har smidt den væk, men hver gang jeg sidder med noget lignende, eller surfer rundt i Movellas' mumbles, tænker jeg på hende.

 

Hvilke 3 ord beskriver dig bedst

Fanatisk, tetriseffekt og målsøgende. Når først jeg interesserer mig for noget, giver jeg den fuld skrue. En fandom, en anime (jeg eeeeelsker anime/manga), en serie, de kan blive lidt et problem, når alle ti sæsoner af VENNER skal ses færdig på en weekend...

   Tetriseffekten er det navn, et særligt "syndrom" har fået. Det betyder, at en person bliver så grebet af en ting, at det er det eneste, de tænker på, er den ene ting. Jeg tænker KONSTANT på mine historier, det er mine små børn, der skal pusles om døgnet rundt (selvom jeg elsker at sove). Det kan være stressende, og så er jeg nød til at lægge skrivningen fra mig i en dag eller to - for så at vende stærkt tilbage!

   Jeg er meget målsøgende. Når først jeg har sat mig et mål, tæsker jeg igennem for at det går i opfyldelse. Det er også derfor, jeg så ofte udgiver på Movellas.

 

Hvor finder du inspiration

Inspirationen kommer til mig fra overalt - fjernsyn, samtaler, musik, natur, drømme osv.. Jeg ved det ærligt talt ikke helt, men den kommer oftest i badet eller når jeg keder mig. Derfor har jeg altid en notesblok på mig (nej, ikke i badet). Men inspirationen kan virkelig komme fra sære steder. Hvis jeg ser en underlig person, memorerer jeg dem, og "syer" dem ind i mine historier.

 

Hvem er din yndlingsforfatter (uden for Movellas) og hvad læser du for tiden

Uh... For tiden læser jeg Percy Jackson af Rick Riordan. Jeg mangler de sidste to bøger, men har snart fødselsdag, og håber på at få dem dér. For at sige det ligeud, så afskyr jeg socialrealistiske historier. Samfundet stiller sig i forvejen op som en stor, grå klat, så bøger er et fristed, der helst ikke skulle afspejle virkeligheden alt for meget... Jeg har ikke nogen konkret yndlingsforfatter, men C. S. Lewis (Narnia) vil altid have en særlig plads på min bogreol. Hans historier fik mig til at læse som lille, og hans succes har givet mig blod på tanden.

 

Hvad skriver du på i øjeblikket

Jeg er ikke god til kun at skrive på én ting. Stort set har jeg i hvert fald 30 historier i gang, men størstedelen er kun på nogle linjer. På Movellas skriver jeg på Udvalgt, Fugl Phoenix og Planet X. Udvalgt rodfæster sig i den klassiske fantasy-genre med hjem-ude-hjem modellen, og jeg synes, den er supersjov at skrive på, selvom jeg er kørt lidt fast i den. Fugl Phoenix er fortsættelsen til Synderen, den foregår hovedsageligt i den virkelige verden, iblandet væsner fra den japanske mytologi. Planet X er en sci-fi, Jorden er ved at falde fra hinanden efter Planet X's nærvær, efterfulgt af en atomkrig. Jeg håber selvfølgelig, I vil klikke forbi dem!

 

Hvilken af dine egne historier ville du anbefale

Først ville jeg nok anbefale Dødsvalsen, men den ligger ikke på Movellas, fordi den bliver udgivet februar 2016. Hvis vi stod ansigt til ansigt, ville jeg, uanset hvem du er, anbefale Synderen. Jeg arbejdede virkelig hårdt for at få den japanske mytologi omskrevet en smule, i samarbejde med en penneven født og opvokset i Tokyo. Jeg er meget stolt over den, og arbejder på anden bog i trilogien.

Loading ...