10 ting vi hader ved bøger!

af , tirsdag 8. september, 2015
10 ting vi hader ved bøger!

Det er et had/kærlighedsforhold

Læs vores 10 grunde til at "hade" bøger

 

 

Når man virkelig elsker bøger, er det naturligt at der også er et vist had forbundet med dette. Forvirret? Læs de 10 grunde vi har listet herunder og det vil give mening, og måske kan du endda nikke genkendende til et par stykker...

 

Vi hader...

 

1. Slutningen

Det øjeblik hvor den uigenkaldeligt sidste side i bogen er vendt, og du indser at der kun er en halv side der skiller dig og slutningen ad på den bog du læser. Du overvejer at holde en pause, for at vende tilbage til bogen senere, men må, som alle bog-afhængige, indse at det er for sent. Bogen er færdig.

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Forskrækkelsen

Når du tror der stadig er et ekstra bind i den serie du har forelsket dig hovedkuls i. Du har netop afsluttet bind nr. 3 og har planlagt at hele weekenden står i den sidste bog i seriens tegn, men må til din gru sande at bind nr. 4 aldrig blev skrevet!

 

 

 

 

 

 

 

3. Sorgen

Når din yndlingsfigur og hovedperson på det groveste bliver "aflivet" af forfatteren. Du sidder tilbage med en tomhed og en pludselig klarhed over fremtiden. Der kommer ikke flere bøger med ham eller hende som hovedperson, og du har nu kun minderne at huske tilbage på!

 

 

 

 

 

 

 

4. Erkendelsen

Det øjeblik hvor du indser at du har læst alle de bøger din yndlingsforfatter nogensinde har skrevet - inklusiv kogebogen og selvbiografien, fordi det trods alt var bedre end ingenting.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Skrøbeligheden

Når du kommer drivvåd hjem fra et mytisk regnvejr (som i virkelig vådt) og til din store forskrækkelse opdager at dit yndlingseksemplar af din favoritbog ligger i tasken, og nu mere ligner ufærdig papmaché end en egentlig bog. Du bander over bøgers skrøbelighed, og skæver til din e-reader, men forsøger alligevel at redde de våde papirer med både hårtørrer og varmeapparat.

 

 

 

 

 

 

 

6. Vægten

Det dyre øjeblik hvor du må betale overvægt for din kuffert i lufthavnen, fordi du har droppet det meste af garderoben og istedet rejser afsted med en 10-12 bøger til ferien. Du tager afsted fast besluttet på at nød lærer nøgen kvinde at læse...

 

 

 

 

 

 

 

 

7. Udfordringen

Når du opdager at du er blevet komplet solskoldet på ryggen, fordi den bog du har valgt at tage med på stranden, kun tillader dig at ligge på maven, da den er alt for tung til at læse i med udstrakte arme. Du ignorerer dog den prikkende fornemmelse i huden og vælger at "male" et lag faktor 50+ på ryggen, for dermed at kunne læse videre.

 

 

 

 

 

 

 

 

8. Ubeslutsomheden

Når du står på biblioteket og alle bøgerne på hylderne hvisker "vælg mig!" til dig, og du dermed ikke kan beslutte dig for hvilken du skal vælge. Du ender derfor med at slæbe dig hjem fordi du igen kom til at låne over 20 forskellige bøger du liiiige skulle læse.

 

 

 

 

 

 

 

 

9. Skuffelsen

Når du går i biografen for at se filmatiseringen af din absolutte yndlingsbog, og opdager at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem hvordan personerne ser ud i dit hoved (og dermed i virkeligheden), og hvordan de ser ud i filmen. Dette medfører sære hybrider og en mærkelig vekselvirkning mellem personer og udgaver næste gang du læser bogen.

 

 

 

 

 

 

 

10. Rumfanget

Når du må erkende at der ikke er plads til flere bøger i dit hjem. Du har allerede fyldt skabe, bogreoler, kasser, kurve, skuffer og vindueskarme. Dernæst sover du ikke længere i en seng, men oven på stabler af bøger og dit skrivebord er også udskiftet med tykke bøger. Du overvejer om køleskabet kunne være en opbevaringsmulighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er der noget du "hader" ved bøger? Vi vil gerne høre dit bud i kommentarerne :-)

 

 

 

Loading ...