Hvordan fandt du Movellas?

af , tirsdag 25. august, 2015
Hvordan fandt du Movellas?

Hvad er Movellas for dig?

Af ambassadørerne Frederikke og Laura G.

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange tak for det kreative design af Laura G. og den fine tekst af Frederikke

 

Tekst af Frederikke

Banner af Laura G.

 

Godt og vel fem og et halvt år er gået siden jeg, i december 2009, oprettede mig på Movellas som sidens anden bruger. Den gang var det kun min veninde og jeg som var aktive på siden, eftersom at vi var blevet ”headhuntet” til at hjælpe med at starte hele konceptet op. Og her, alle disse år efter, stiller jeg dagligt mig selv spørgsmålet: Hvad er det der får mig til at forblive på Movellas, selv efter så lang tid?

 

I starten var siden designet i en lilla farve, intet passede sammen, og logoet var en pige der stod med sin telefon hvorpå hun skulle signalere at man kunne opdatere sine historier fra mobilen. Den gang skrev man ikke for at få læsere. Man skrev ikke for at få visninger og for at få likes. Den gang var det eneste man kunne nemlig kun at give feedback. Man kunne ikke engang oploade et cover i god kvalitet, da egenskaberne ikke var til det. Nu er der er nyt layout på vej, siden er blevet mere aktiv og flere tusinde mennesker læser og læser på livet løs, mens de scroller gennem alle de publicerede historier, samtidigt med, at unikke covers og trailers hele tiden popper frem. Og det er nogle af de ting der har fået mig til at blive i så mange år.

 

Jeg selv elsker at skrive på diverse historier, hvilket jeg har gjort siden jeg var ganske lille, og egentligt var det også grunden til at jeg i første omgang valgte at oprette mig. Men Movellas er så meget mere end blot historier. Det er også et fællesskab hvor vi, alle brugerne, står sammen som en lille familie. Vi kommenterer på hinandens værker, vi giver feedback og hjælper hinanden med at blive bedre. Vi deltager i konkurrencer, hvor vi alle kan få opfyldt drømme om at blive udgivet i form af de forskellige genrer der kører indenfor konkurrencerne. Men trods konkurrencerne, trods de mange talentfulde forfattere og trods alt det andet, så bliver den gode kammertone holdt. Dét har også fået mig til at forblive en del af siden. 

 

Med årene er jeg vokset med Movellas, og jeg har efterfølgende fået æren af at blive ambassadør, hvilket er endnu en grund til at forblive en del af fællesskabet. Det giver mig rig mulighed for at kommentere på jeres ting, hjælpe de nye brugere samt fortælle min historie om, hvordan det hele startede for mig. Det er sjovt at se hvor meget der er sket siden jeg startede. Det er sjovt at se, hvordan tiderne har ændret sig, og hvordan forskellige ting bliver sat i fokus i folks værker end de ting der var fremme for fem år siden. Og selvom jeg lige er fyldt 20 år, går på sidste år på HHX og egentligt ikke har specielt meget tid til at være så aktiv på Movellas som jeg er, så kan jeg simpelthen bare ikke holde mig væk. 

 

Movellas er blevet en del af min hverdag, og jeg er sikker på, at det vil den blive ved med at være i mange år endnu.

 

Hvordan fandt du Movellas? Kommentér gerne :-)

Loading ...