Bag om The Maze Runner

af , fredag 21. august, 2015
Bag om The Maze Runner

10 ting om optagelserne af The Maze Runner 

Læs og bliv overrasket

 

Mens vi venter spændt på 2'eren i The Maze Runner serien, så får I her 10 sjove ting som I måske ikke vidste om filmoptagelserne til den første film. 

 

1. 
Dylan O'Brien (Som spiller Thomas) og Thomas Brodie-Sangster (Som spiller Newt) havde en plan om tilfældigt at kysse under en scene og overraske resten af crewet - men Dylan bakkede ud i sidste minut.

"Dylan og Thomas lavede en scene, hvor de sad ved siden af hinanden og prøvede på, at se om de kunne kysse hinanden foran kameraet"  fortæller Blake (Som spiller Chuck). 
"Ingen vidste rigtig, hvad de talte om, mens der blev filmet, og de nåede da næsten også at kysse, men Dylan bakkede ud i sidste øjeblik. Thomas ville bare gøre det, og han blev ved med at prøve selvom Dylan havde trukket sig væk."

2. 
Området omkring settet var et naturligt levested for slanger.

"I de første par uger var der slangefangere ude i skoven hver morgen, bare for at fange slanger og flytte dem. De fangede næsten ti på en dag, hvilket er ret vildt" siger Blake.

3. 
Ki-Hong Lee, der spiller Minho, skrev et takkebrev til forfatteren af bøgerne. 

Forfatteren fortæller således: "Da jeg besøgte settet og fik lov til at hænge ud med castet, følte jeg mig som en faderfigur for dem alle. Ki-Hong skrev mig endda et håndskrevet brev bare for at takke mig." fortæller James Dashner.

 

4.
Blake brugte Twitter til at få en audition til filmen.

"Min mor og jeg hørte, at der blev lavet en film baseret på en bogserie, så vi læste begge to den første bog, og vi endte med at elske den. Jeg brugte Twitter til at hjælpe mig med at få en audition og efter auditionen, begyndte jeg at læse den næste bog og efter optagelserne afsluttede jeg den, og gik videre til den tredje bog" fortæller han.

 

5.
Hele castet blev som brødre under optagelserne til filmen.

"Vi spillede laserspil og kortspil, og det var bare sjovt det hele" siger Aml (Som spiller Alby). "Der var bestemt en sjælden følelse af kammeratskab, som jeg vil tage med mig resten af mit liv. Det er kun i et eller to projekter, hvor de venskaber som du udvikler, holder resten af dit liv, og det er præcis, sådan jeg føler om dette cast."

 

6.
Alle fyrene gennemgik en intens overlevelsestræning, før optagelserne til filmen startede.

"Vi havde overlevelsestræning, hvor en fyr fra hæren, kom og lærte os grundlæggende overlevelsesteknikker som at tænde et bål, hvordan man hugger brænde, og bare grundlæggende ting som vi skulle bruge til at overleve og opbygge stedet. Vi trænede i omkring en uge." siger Aml.

 

7.
Jacob (som spiller Jeff) flippede ud efter at han næsten havde tabt sin hat ved siden af en slange.

"Jeg var ved at gøre klar til at lave en scene og min hat var lige ved at falde af, og lige ved siden af var der en slange på jorden. Jeg ville have sagt" farvel "til hatten hvis jeg havde tabt den, for der var ingen chance for, at jeg ville havde samlet den op! Jeg er en bydreng og jeg bruger ikke for meget tid ude i naturen, så alt hvad jeg så, var jeg nærmest i chok over." fortæller Jakob.

 

8.
Will Poulter (Som spiller Gally) havde en prank kørende med Dexter Darden (Som spiller Frypan) hvor han skrev anonyme kærlighedsbreve til Dexter. 

"Will skrev falske kærlighedsbreve og lagde dem ind i Dexters lommer mens de var på settet" fortæller Chuck. 
"Hver gang Dexter ville tage sin jakke af, fandt han disse breve. Han var så forvirret og havde ingen idé om, hvem det var der skrev dem til ham."

 

9. 
Under en følelsesladet scene, spyttede Dylan i hele Blakes ansigt.

"I en af optagelserne hulkede Dylan så meget, at han rent faktisk spyttede mig i hele ansigtet!" siger Blake.

 

10.
De fyre, der blev nødt til at stå tidligt op for at være på settet, bankede på de andre fyres hotelværelses døre og løb deres vej bagefter.

"Vi opholdt os alle på det samme hotel, mens vi filmede, blot et par døre fra hinanden, så man kunne nemt banke på folks døre og derefter løbe hen til elevatoren, så de ikke opdagede, hvem der havde vækket dem." siger Aml.

 

Kender du en sjov historie fra andre filmoptagelser? :) 

Loading ...