Ambassadørerne anbefaler: Sommerlæsning

Ambassadørerne anbefaler: Sommerlæsning

Af Amalie J. og Thilde N

 


Når det er varmt og solen skinner eller det øser ned og man bare sidder i sengen hele dagen, hvad passer så meget bedre end en skål jordbær eller guf og en god historie? Ingenting!
Her kan du få lidt ideer til din sommerlæsning.

 

Thilde N:

 

 

I sommerferien skal jeg først og fremmest læse Paper Towns af John Green.
Jeg har næsten lige fået bogen og glæder mig meget til at læse den, så jeg kan nå at se den i biografen. Faktisk er jeg allerede tyvstartet lidt, men jeg kunne bare ikke vente med at gå i gang :p
Den foregår jo også i Florida, hvor det er varmt og lyst, og derfor er der god sommerstemning, og det passer jo fint, til når du sidder ude i solskinsvejr eller indenfor i møgvejr, og vil være lidt glad af god stemning i bogen.

 







 

 

 

Så vil jeg også meget gerne læse Underdog af Laura G. her på siden.

 

 

Hun vandt fandomkonkurrencen i One Direction-kategorien med historien Undercover, som jeg har læst og rigtig godt kan lide, så selvfølgelig skal jeg da også læse den første.
Underdog er en serie, der er skrevet af Laura G. Af det jeg har læst, forstår jeg det som en god og ny form for fan fiction. Den virker også ret spændende og lidt uhyggelig, hvilket jeg godt kan lide, da det giver mig meget lyst til at læse.
Derudover er jeg kæmpe fan af One Direction, så det er jo bonus :D







 

Amalie:

 

 

I min sommerferie har jeg en stor plan om, at læse ”En flænge i himlen” af John Green. Tiden er til det og jeg har længe ville læse den, så for mig er det et helt perfekt tidspunkt at gøre det på! Jeg har set filmen to gange og jeg absolut elsker fortællingen og plottet i historien. Dog har jeg altid oplevet, at bøgerne er bedre end filmene, så netop derfor har jeg planer om, at bruge noget af min sommerferie på, at sidde i sommersolen med John Greens kærlighedsbog i hånden og ellers bare trumfe hele historien igennem.

 






 

 

 

 

 

 

 

Hvis man ikke allerede har læst, liket og favoriseret Miracoli af Linette Harpsøe og Stefan J, så vil jeg i hvert fald stærkt anbefale, at man læser den historie her i sommerferien.

 

Da jeg på et tidspunkt besluttede mig for at læse den, blev jeg næsten afhængig af den; jeg ville hele tiden vide hvad der skete.
Linette har skrevet stort set alle kapitler, som er baseret på Stefans rigtige liv, og hun er super dygtig til at bevare spændingen. Så hvis man har tid i sommerferien og har lyst til at læse en sød kærlighedshistorie, så ville min anbefale helt klart ligge på Miracoli!




Men hvad med dig? Hvad skal du læse i din ferie? Del en god historie i kommentarfeltet evt med en lille kommentar omkring historien.

God sommerlæsning!

 

Loading ...