Ambassadørerne anbefaler: Juli (første halvdel)

Så er første del af ambassadørernes anbefalinger for juli her

Af Frederikke, Ulveelsker og Amalie J.

 

Vores dygtige ambassadører kommer her med lidt inspiration til sommerlæsningen :-) Der kommer flere anbefalinger i slutningen af måneden.

 

Anbefalinger af Amalie J. 

Dangerous mind af Juliea

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg bliver altid imponeret, når jeg læser historier med så flotte formuleringer som i denne historie. Igennem elegante og nænsomme sætninger, bliver man ført igennem en uhyggelig og kriminel verden midt i Amerika. Julie formår også, at skabe spænding i sine sætninger og man får en konstant trang til at læse videre og se hvad der sker.Det er en historie, som jeg helt klart ville anbefale, hvis man er til krimi og spænding.

 

Indbakke (1) af Emmylou Rose

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For hver sætning jeg læser i denne historie, får jeg lyst til at læse videre og komme endnu mere ind på hovedpersonernes liv og deres fantastiske minder sammen. Historien er barsk og sætter virkelig tankerne omkring livet og dens uretfærdigheder, samt skrøbeligheden, som det sommetider kan indebære.Budskabet er og bliver smukt i Emmylou Roses kærlighedshistorie. Lige så vel er opsætningen og formuleringerne.

 

Eva og æblet af j.s. Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eva og æblet er virkelig en velskrevet movella! Jeppe har virkelig formået at skabe en spænding i sine kapitler og har nogle fantastiske formuleringer, som gør den ellers så meget barske handling omkring stoffer og alkohol, en anelse mere elegant. Movellaen er ny og jeg glæder mig personligt selv til, at læse flere kapitler i fremtiden!

 

Treogtyve af Uzma

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er godt nok kun nogle få linjer i hver kapitel, men til gengæld er det fantastisk skruet sammen og selvom man kun læser de få linjer, får man en stor forståelse for hvad der sker i historien og hvad der er sket imellem de to hovedpersoner. Idéen er virkelig fed og unik og jeg elsker, at den sidste linje er noget der går igen i alle kapitler. Det giver mere en sammenhængende forståelse.

 

 

Anbefalinger af Ulveelsker

Til døden os skilte ad af Less-Ayase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En fantastisk og meget personlig tekst, fyldt med følelser der virkelig kan mærkes. Det er utroligt modigt at turde udgive noget SÅ personligt. Godt nok er teksten kort, men den rammer virkelig en lige i hjertet.

 

Vandet af S. Vasantharajan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skøn og realistisk novelle der vandt "Divergent"-konkurrencen. Fantastisk skrevet med et levende sprog og så godt skrevet, at man får en lille knude i maven.

 

Best Friends af PoulsenOlivia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En sød og velskrevet fortælling om to bedste venner der ved hvad de vil. Men som tiden ændrer sig, ændrer de sig, og den originale plan for deres venskab betyder måske mindre. En god historie der fortjener mere opmærksomhed.

 

 

Starlight af R. Poetsch

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er ikke skrevet meget på denne historie endnu, forfatteren er ny, men jeg synes alligevel, den skal have noget opmærksomhed. For det der er skrevet er starten på en god fantasyhistorie fyldt med spænding og mystik.

 

 

Anbefalinger af Frederikke

 

Windy's presence af Rigelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad sker der når to personer med kun 4 sanser mødes? Rigelsen formår at sætte tankerne igang hos læserne i et en fortryllende og pludder romantisk historie, hvor Liam efter en bilulykke, er blevet konstateret blind, møder en pige der ligesom ham selv, også mangler en del af sig selv - sin 5 sans. Til trods for det ene kapitel der kun er kommet, kan man ikke lade være med allerede at føle sig grebet. 

 

 

Nattetanker af Emmylou Rose

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nattetanker er noget vi alle har, og den måde de bliver beskrevet på i denne digtsamlingen af Emmylou er fantastisk. Den måde hun leger med ordene på, får en smuk betydning frem i hvert eneste af hendes digte. Derudover får den også påpeget hvor vigtigt venskaber er. 

 

 

Paris af Mulle006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paris er kendt for at være kærlighedens by, så hvad sker der når April møder sin ekskæreste Louis Tomlinson, i disse romantiske omgivelser? Denne fanfiction får et smil frem på ens læber, når man følger den udvikling parret går igennem, og man kan ikke andet end at elske de intense og cute øjeblikke der er. Med et let talesprog fra forfatteren er dette den perfekte sommerhistorie. 

 

 

Grand Piano af TeenIdle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spænding, tvivl og drama er blot tre af de ord der bliver sat fokus på denne romantiske intriger. Til et maskebal bliver der vendt op og ned på tingene i Marinas liv, og for at finde frem til den ukendte dreng hun mødte denne aften må hun give den alt hvad hun har - men uden et navn bliver det ikke just nemt. TeenIdle formår at fange læserne ved at give historien et boost med en tredje person - den mystiske Milo. For kan han mon være drengen bag masken fra ballet?

 

Loading ...