Overtag Movellas' Instagram!

Instagram bliver aldrig det samme

#movellastakeover

 

Vidste I egentligt, at Movellas også er at finde på Instagram? For det er vi da i hvert fald. Med kontoen Movellasdanmark og I må selvfølgelig meget gerne følge med derinde. Vi er vilde med nye måder at udvide vores univers på og lade jer, brugerne, blive en endnu større del af Movellas. Derfor vil vi indføre Movellas takeover på Instagram! Det går ud på, at én uge ad gangen bliver vores Instagram overtaget af en af jer. På den måde kommer vi endnu tættere på hinanden og hinandens hverdag. Så hyggeligt :)

 

                                                                         

 

Takeover'en kommer ikke til at ske hver uge, men her og der som en ekstra tilføjelse til Movellas' Instagram. Der er forholdsvis frie tøjler. Dog skal man helst ikke poste mere end fem billeder per dag, og så er det selvfølgelig kun fedt, hvis nogle af billederne har med bøger, jeres inspiration, det at skrive og lignende at gøre. Men, det er jeres takeover, og vi vil også bare gerne have et indblik i, hvad der rører sig i DIN verden i løbet af ugen. 

 

                                                                                 

 

Skriv i kommentarerne herunder, hvis du kunne have lyst til at lave en #Movellastakeover, og så kontakter vi dig på mail med detaljerne. Vi kan desværre ikke love, at alle kan komme til, men vi vil gøre vores bedste. Hvis du er anonym her på Movellas og gerne vil lave en takeover, kan du selvfølgelig stadig godt være anonym på Instagram. Så er det bare ingen selfies, og anvend dit Movellas brugernavn :)

 

                                                             

 

Loading ...