Ordværkstedet af SmittenKitten og Deanie

Har du husket dine detaljer i dag?

Det gør en stor forskel!

 

Ordværkstedet har i denne måned beskæftiget sig med hvordan man kan arbejde med detaljer i sin historie. Du kan få masser af inspiration til din skrivning, ved at læse Movellisterne SmittenKitten og Deanies fine indlæg. 

 

Af Smitten Kitten & Deanie

 

Indledning 

Der var engang en konge i en historie. Han var klog, sjov og smuk. Det ved jeg, for forfatteren forklarede ham tydelig. Han boede på et slot. Det ved jeg ikke noget om. Hans hjem blev aldrig beskrevet, selvom en stor del af historien foregik der... Der var dog en sofa, for den satte han sig i. Jeg ved ikke hvordan den så ud, men han sagde noget inspirerende i den. Der var også en dronning. Hun var også en spændende og livlig karakter. Hun elskede riget. Det land de regerede over var.....?.... Øh... Det lå.....? Dets klima var...?... Øh... Men parret havde også en masse venner. De var sjove og sympatiske og boede i huse der så.... (Jeg ved ikke hvordan det så ud eller var indrettet)..... Der var ellers en del scener i dem. Der var også en skræmmende og fascinerende skurk. Han og hans tilhængere var ofte at finde i byen, hvor slottet lå. Byen var hurtigt skitseret og selvom en stor del af handlingen foregik i den, blev den aldrig prioriteret og deres virkelighed blev aldrig levende, men forblev 2D-agtig og jeg ved faktisk ikke meget om den og vil ikke kunne beskrive den.

 

Detaljer, detaljer, detaljer

Nogle gang er det ikke nok “bare” at have spændende karakterer, en fængende dialog og et gennemarbejdet plot, hvis ikke man har nogen steder at placere det. I denne omgang af ordværkstedet kigger vi på detaljer, detaljer, detaljer og flere detaljer og bygger en (forhåbentlig genkendelig) scene op, så I kan se hvilken forskel det gør at tilføje detaljer, hvordan I kan bruge dem til at opbygge karaktererne, give stemning og fylde på historien. 

 

Smitten Kitten bruger selv detaljer, når hun ikke aner, hvad hun skal skrive. Når hun er stødt ind i en skrivemur og ikke aner hvad karaktererne skal sige eller gøre, så smider hun detaljer og beskrivelser ind for at få en anden vinkel på historien og komme uden om problemet/få det udskudt den vej ad. Hun “øver” sig også når hun ser film. Så sidder hun og tænker “Hvis jeg skulle skrive den scene i filmen…” og tænker hvordan hun ville beskrive alle de vinkler filmen viser den bestemte scene i. Deanie synes, at detaljerne er med til at give historien liv. Men, det kan også blive for meget, så hun forsøger også kun at bruge det der er nødvendigt for historien. Det er for eksempel ikke nødvendigt at beskrive hvor mange tallerkener der er i køkkenskabet, hvor mange knaster der er i loftet eller hvilken farve tandbørsten har - medmindre det har en virkelig god pointe. 

 

Både Deanie og Smitten Kitten bruger “filmteknikken.” Når du ser film vil du opleve at en scene er filmet fra flere forskellige vinkler. To personer der taler og drikker te er ikke kun filmet i hovedhøjde fra en bestemt vinkel, selvom det er dialogen der er det vigtigste og det arbejdsmæssigt er det nemmeste. Man ser hænder der tager fat om kopperne, man ser fødder der skifter stilling, baristaen der laver ny kaffe, gennem cafeens vinduer ser man folk der går på gaden, man ser hovedpersonerne forfra, fra siden, i fuld figur og med ansigtet i fokus når de løfter øjenbrynene, smiler og taler. At visualisere scenen og rummet, som så du en film, kan være en stor hjælp når det kommer til beskrivelser.

 

Detaljer har mange gode egenskaber, ud over bare at give historien et sted at foregå. De kan f.eks. opbygge en stemning i historien udenom karakterernes egen opfattelse eller trække tiden ud inden læseren får afsløret det hemmelige plot.

 

Hvad bruger I selv detaljer til?

Detaljer kan være en balancegang. Hvad er vigtigt, hvad er stemningsopbyggende og hvad er spild af tid? En tekst kan hurtigt blive tung og forvirrende ved brug af for mange beskrivelser og læseren kan miste overblikket og historien trække ud. Smitten Kitten har stadig mareridt over en bog hun læste for over 10 år siden, hvor detaljerne tog overhånd og selv det grimme, grønne, kradsende, hjemmestrikket tørklæde var beskrevet. Har du mange detaljer kan det være en ide at spare på tillægsordene, så du ikke ender med et opremsende IKEA-katalog eller en udsalgsguide i din historie. I det hele taget er det faktisk en god idé at spare på tillægsordene, og i stedet beskrive mere billedligt. 

 

Eksempel

Vi afslutter så småt Ordværkstedet med at vise en scene skrevet på tre forskellige måder. Vi har snakket om at se sit skriveri som en indre film og nu gør vi noget ved det. I burde kende filmen. Gør I ikke, kan I se klippet og derefter se den (for I er gået glip af noget). Vi har genskrevet en kendt scene fra Løvernes Konge, som den ville se ud i bogform, ved at se klippet og skrive ned hvad den visuelt lagde vægt på. Samme YouTube-klip, samme scene, samme karakterer, samme dialog og samme følelser. Men ikke samme læseoplevelse.

 

I den første variant har vi strøget stort set alle detaljer og holdt os til handling og tale, i anden skrivning har vi tilføjet nogle detaljer, men valgt at holde dem omkring hovedpersonen og ignorere alt andet og i den sidste er vi gået totalt detaljeamok, for at vise hvor stor en forskel detaljer kan gøre, alt efter hvordan og hvor meget de bruges.

 

Hvilken variant foretrækker I selv som forfattere og læsere? Damer og herrer, find kleenexene frem, vi skal se Mufasas død! 

http://www.youtube.com/watch?v=gNz820cGQ-A

 

1. Ingen detaljer

“Far!” råbte Simba og hostede. Han løb videre. “Far?” kaldte han svagt og så i stedet en gnu komme løbende. Simba fik øje på sin far der lå på jorden længere fremme og løb hen til ham. “Far? Far, kom nu. Rejs dig nu op,” sagde Simba og skubbede til sin far. “Far, nu skal vi altså hjem.” Han gispede og løb. “Hjælp! Er her nogen? En eller anden? Hjælp,” snøftede Simba. Han gik tilbage og lagde sig ind til sin far.

“Simba, hvad har du gjort?” spurgte Scar der kom bagfra. “Der var gnuer og han ville redde mig. Det var et uheld. Jeg gjorde det ikke med vilje,” snøftede Simba. “Selvfølgelig gjorde du det da ikke med vilje.” Scar trøster Simba. “Ingen gør nogensinde den slags ting med vilje. Men kongen er død, og var det ikke for dig ville han stadig være i live. Åh, hvad vil din mor tænke?”

“Hvad skal jeg gøre?” spurgte Simba. “Løb din vej, Simba,” svarede Scar. “Løb. Løb din vej og kom aldrig tilbage!” Simba løb. Bag Scar kom tre silhuetter til syne.

 

2. Nogle detaljer

Store sten og visne træstammer var det eneste der omgav Simba. Det eneste der var at høre var hans hosten. “Far?” råbte han. Det eneste svar han fik var lyden fra en enlig gnus hove. Den løb forbi et dødt træ og som Simba nærmede sig og støvet blev opløst kunne han se at det var en skikkelse. Det gik op for ham hvem der lå under det enlige træ. Med ørerne nede og med tunge skridt der blev til løb nærmede han sig træet hvor hans far lå under. Simba gik stille nærmere, hans poter gav næsten ingen lyd mod den nedtrampede jord. 

“Far? Far, kom nu. Rejs dig nu op.” Han skubbede til Mufasas store hoved. Der var ingen reaktion. “Far, nu skal vi altså hjem.” Lyden af hans anstrengelser var de eneste livstegn i det øde landskab. “Hjælp!” Han løb væk fra sin fars krop og ind i støvet. “Er her nogen? En eller anden? Hjælp. ”Bag ham lå Mufasas krop. Simba gik tilbage til sin fars krop der ikke havde rørt sig og skubbede sig under poten og lagde sig ved Mufasas hoved. Ud af støvet dukkede Scar op.

“Simba, hvad har du gjort?” Simbas hurtige bevægelser skrattede mod jorden som han vristede sig fri. “Der var gnuer og han ville redde mig. Det var et uheld. Jeg gjorde det ikke med vilje,” snøftede Simba desperat. “Selvfølgelig gjorde du det da ikke med vilje. Ingen gør nogensinde den slags ting med vilje” Scar trak Simba ind til sig. “Men kongen er død.” Han holde en pause, fjernede poten fra hans grædende nevø og lod ham mærke tyngden af sine ord. “Og var det ikke for dig ville han stadig være i live.” Med tårerne trillende ned af kinderne betragtede Simba frygtsomt sin onkel, stadig lænede han sig op af Scars ben for støtte. Skylden fik ham til at synke sammen.

“Åh, hvad vil din mor tænke?” 

“Hvad skal jeg gøre?” spurgte Simba. Han følte sig uendelig lille og hjælpeløs. “Løb din vej, Simba.” Scar trådte frem og fik derved Simba til at bakke tilbage. Han tårnede sig 

over løveungen. “Løb. Løb din vej og kom aldrig tilbage!”

Simba snurrede omkring. Hans bløde poter vivlede sandskyer op. Han så sig kort tilbage, inden han blev opslugt af støv og jord. Bag Scar kom tre silhuetter til syne.

 

3. Mange detaljer

Støvet lå tungt i den golde kløft. Grå og brun fra store sten og visne træstammer var det eneste der omgav Simba. Selv den blå himmel var blevet opslugt og hang nu tung og død over kløften. Stilheden lå over landskabet og det eneste der var at høre var Simbas hosten.

“Far?” råbte han. Det eneste svar han fik var lyden fra en enlig gnus hove, som blev kastet tomt og hult mellem stenene og understregede manglen på liv. Den løb forbi et dødt træ der var knækket under gnuernes flugt og nu hang over noget der ved første øjekast kunne være en bunke sten, sløret af støvet gnuen havde sparket op. Som Simba nærmede sig og støvet blev opløst kunne han se at det var en skikkelse. Det gik op for ham hvem der lå under det enlige træ. Med ørerne nede og med tunge skridt der blev til løb nærmede han sig træet hvor hans far lå under, som havde det ofret sig for at beskytte kongen. Støvet dansede stadig omkring kongen og gav sig alverdens tid. I de gråhvide farver lyste Mufasas røde manke og gyldne pels op. Simba gik stille nærmere, hans poter gav næsten ingen lyd mod den nedtrampede jord. 

“Far? Far, kom nu. Rejs dig nu op.” Han skubbede til Mufasas store hoved. Der var ingen reaktion. Ikke engang støvet gad anerkende hans bøn.

“Far, nu skal vi altså hjem.” Lyden af hans anstrengelser var de eneste livstegn i det øde landskab. 

“Hjælp!” Han løb væk fra sin fars krop og ind i støvet. Konturer og silhuetter af klipper omringede ham i det hvide og slørede hans eksistens. Solen var stadig ikke nået ned til bunden af kløften og kunne kun svagt anes på klippernes top.

“Er her nogen? En eller anden? Hjælp.” Bag ham lå Mufasas krop. Farverne var dæmpet og den prægtige røde manke havde mistet sit skær. Han så lige så livløs ud som det sølle træ der stædigt havde vokset sig højt, til det måtte give under for omgivelserne. Simba gik tilbage til sin fars krop der ikke havde rørt sig og skubbede sig under poten og lagde sig ved Mufasas hoved. Ud af støvet dukkede endnu en skikkelse frem. Lydløs og mørk - ikke kun fra den manglende sol - tornede Scar sig over dem.

“Simba, hvad har du gjort?”

Simbas hurtige bevægelser skrattede mod jorden som han vristede sig fri. “Der var gnuer og han ville redde mig. Det var et uheld. Jeg gjorde det ikke med vilje,” snøftede Simba desperat.

“Selvfølgelig gjorde du det da ikke med vilje.” Ingen kom til Mufasas undsætning. Det døde landskab og de farveløse klipper understregede, uden at være klar over det, situationens alvor og fastlåste dem i et univers, hvor de var de eneste levende og døde.

“Ingen gør nogensinde den slags ting med vilje” Scar trak Simba ind til sig. “Men kongen er død.” Han holdt en pause, fjernede poten fra hans grædende nevø og lod ham mærke tyngden af sine ord. “Og var det ikke for dig ville han stadig være i live.” Støvpartikler omkransede Scars ansigt og skjulte alt andet i Simbas syn, så hans ord trængte igennem og blev det eneste vigtige. Med tårerne trillende ned af kinderne betragtede Simba frygtsomt sin onkel, stadig lænede han sig op af Scars ben for støtte. Skylden fik ham til at synke sammen.

“Åh, hvad vil din mor tænke?”

“Hvad skal jeg gøre?” spurgte Simba. Han følte sig uendelig lille og hjælpeløs.

“Løb din vej, Simba.” Scar trådte frem og fik derved Simba til at bakke tilbage. Han tårnede sig over løveungen. Derfra var der intet andet end at give Simba den sidste opfordring. “Løb. Løb din vej og kom aldrig tilbage!”

Simba snurrede omkring. Hans bløde poter vivled sandskyer op, som gnuernes hårde klove havde gjort det kort forinden. Han så sig kort tilbage, inden han blev opslugt af støv og jord. Bag Scar kom tre silhuetter til syne. For hvert dæmpede skridt kom konturerne på deres farveløse pels til syne. 

***

 

Opgave

Et Ordværksted skal slutte af med forslag til bøger at læse og en lille opgave. Som bog anbefaler vi Løvernes Konge (Den findes i billedbogsformat), men filmen går an hvis ikke I kan opstøve bogen. Vores udfordring til jer handler selvfølgelig om detaljer. Næste gang du går ud, om det er til skole, arbejde, ud til venner eller for at lufte hunden. Så hold øje med omgivelserne og skriv dem ned. Vores udfordring er at du beskriver den vej du går/cykler eller noget af den, hvis du skal langt.

Loading ...