Farvel

af , mandag 23. februar, 2015
Farvel

Goodbye

Auf widersehen, さようなら, adiós og До свидания!

 

Kære movellister

 

Jeg har skrevet mange blogs de seneste to et halvt år. Denne har dog uden tvivl været den sværeste at skrive. I morgen er nemlig min sidste dag på Movellas. Jeg har fået nyt job på Roskilde Bibliotekerne, hvor jeg blandt andet skal finde på en masse spændende aktiviteter til børn og unge.

 

Det har ikke været en nem beslutning, og jeg vil gerne sige tak for, at I har fyldt min mentale kuffert med en masse gode oplevelser. Det har været nogle fantastiske år på Movellas, og jeg kommer til at savne jer, jeres historier, kommentarer, mails og ikke mindst talent. For det er rigtig meget talent på Movellas, og jeg glæder mig til, at jeg om et par år kan gå forbi en boghandel, i vinduet se en bog og tænke “Det er ham eller hende fra Movellas”.

 

Rebecca, som flere af jer allerede har mødt her på Movellas, sidder klar til at svare på jeres spørgsmål, sætte nye konkurrencer og andre spændende aktiviteter op - alle de ting, jeg tidligere har gjort. I kan altid skrive til hende på hendes væg eller sende hende en mail på rebecca@movellas.com.

 

Pas på hinanden og Movellas.

 

De bedste hilsner

 
Loading ...