Karakter-typer

af , tirsdag 23. december, 2014
Karakter-typer

Er din hovedperson lidt ensom?

Så tilføj disse must-have karakterer til din historie...

 

Uanset om du skriver en episk sci-fi-historie eller en boblende romantisk historie, er det en god idé at have disse karaktertyper med i din historie.

 

 

1. Hovedpersonen

Du behøver ikke at være et geni for at regne det ud, men at skabe en overbevisende hovedperson kan være en af de mest udfordrende aspekter af at skrive en historie. Hovedpersonen er den mest betydningsfulde identifikation for læseren, så det er vigtigt, at du skaber en person, man kan relatere til. Det betyder at vise både deres svagheder og styrker. Ofte er de bedste hovedpersoner de, der forstyrrer status quo og altid er på udkig efter ballade.

 

 

2. Modstanderen

Der er ingen historie uden en konflikt, så at give din hovedperson en skurk at slås med, er et must. Men din modstander behøver ikke nødvendigvis at være forfærdelig hele vejen igennem. Nogle af de mest ikoniske modstandere vise sig ikke at være andet end misforståede. Alt, der betyder noget, er, at din modstander driver hovedpersonen til handling, og virker primært som en enorm sten på vejen for, hvad din hovedperson ønsker. Selvfølgelig hvis du foretrækker en helt igennem ond skurk ligesom Voldemort - så go for it!

 

 

3. Den komiske

Selv den mest alvorlige historie kan have sine lysere øjeblikke, og en biperson, der er sprængfyldt med humor og charme, er den perfekte måde at give dette. Men det betyder ikke, at din komiske karakter kun skal være fuld af vittigheder. Bag den sjove overflade kan der gemme sig visdom, som hovedpersonen kan få gavn af.

 

 

4. Rollemodel

Uanset om det er en farefuld færd for at besejre det onde eller at starte en ny skole - uanset hvad dit emne er - har din hovedperson brug for lidt hjælp undervejs. En god rollemodel kan levere denne meget nødvendige vejledning -  for eksempel kan han eller hun tilbyde en skulder at græde ud ved, komme med gode råd eller bare at være den fantastiske person som vedkommende nu er, og som hovedpersonen kan forsøge at efterligne (kan vi egentlig ikke bare omdøbe denne karaktertype til “Dumbledore’en”).

 

 

5. Kærligheden

En mindeværdig kærlighed er vanskelig at få skabt. Du skal sikre dig, at din hovedpersonens flamme er unik og mindeværdig, snarere end en kvalmende perfekt ridder (mandlig eller kvindelig) i en skinnende rustning, hvis eneste funktion er at feje benene væk under hovedpersonen. Det bør være en enestående person, med hans eller hendes egne fejl og konflikter. Og husk: Ikke enhver romance har brug for en lykkelig slutning...

 

 

Og det allervigtigste er: En person kan indeholde flere af disse roller, men ikke dem alle. Tag for eksempel Augustus fra "En flænge i himlen”. Han er Hazel store kærlighed, det er vi ikke i tvivl om. Men han optræder som en rollemodel, der inspirerer Hazel til prøve noget nyt, og får hende til ikke at være bange for at leve livet fuldt ud, selv når alt synes håbløst.


Hvad er din foretrukne karaktertype til at skrive? Fortæl os det i kommentarerne!

Loading ...