NaNoWriMo - opstart

af , lørdag 1. november, 2014
NaNoWriMo - opstart

Skriv 50.000 ord i november

Sådan kommer du igang med den store skriveudfordring

 

November er skudt igang, og så står den for alvor på romanskrivning, hvis du har tilmeldt dig NaNoWriMo, hvor du enten har taget ‘voksen’-versionen og skriver 50.000 ord i november eller versionen for unge, hvor du selv kan vælge dit mål.
Men nu, hvor du har en idé klar, og det bare gælder om at skrive, hvordan skal du så starte op? Der er flere måder at gøre det på, og det er bare om at finde den måde, der passer bedst til din historie.
For at give bedst mulig eksempel, der understøtter mine pointet vil jeg tage udgangspunkt i min egen NaNo, der kort sagt handler om Alberte, der har kræft, og vælger at rejse tilbage i tiden for at forhindre, at hun bliver født.
 
Start med en prolog
En prolog er anderledes end en åbningsscene på den led, at den ikke på samme måde skal forklare noget. I en prolog er det hele ofte meget beskrivende (show it, don't tell it), og der er ikke forklaringer som i "Sandra, min mors veninde, rækker mig...". En prolog kan bruges til at forklare en scene, der i starten af historien ikke giver mening, men senere hen kommer til at have en afgørende betydning. Et must-have for en prolog er, at den er skrevet levende, for når læseren knap nok fatter, hvad der sker, og hvis den så også er skrevet dødt, så er der ikke stor sandsynlighed for, at læseren læser videre.
 
Eksempel: Jeg kan vælge at lave en prolog til min historie, der omhandler et biluheld. Uden at spoile min historie, kan jeg fortælle, at netop denne bilulykke vil komme til at have kolossal betydning i slutningen af historien, og det er netop denne bilulykke, der binder alle trådene sammen til sidst.
 
Vælg en åbningsscene
En åbningsscene - eller startscene - kan være en rigtig god måde, at du skal præsentere historien på - helst uden at afsløre for meget, men alligevel give din læser lyst til at læse videre.
Scene må gerne være lidt atypisk og anderledes; altså skal det ikke være en scene, hvor din hovedperson står op om morgenen, medmindre der sker noget, som får din hovedpersons morgen til at skille sig markant ud.
Der må også meget gerne være drama i scenen, og ting læseren ikke helt forstår endnu, men som vækker læserens nysgerrighed. Dog skal du også passe på med at gøre åbningsscenen alt for mystisk, da læseren så kan finde på at springe af.
 
Min åbningsscene: Jeg vælger at åbne min historie med en scene, hvor Albertes familie og venner holder hende halvårsfødselsdag, fordi hun ikke kan nå at overleve inden hendes rigtige fødselsdag. Jeg har valgt denne scene, da det er en god måde at få introduceret Albertes sygdom og især hendes familie og familiehistorie, der kommer til at spille en stor rolle, da hun ender i fortiden.
 
Åbningsreplik
At åbne historien med en replik kan være en god måde at præsentere karaktererne, deres forhold og konflikten på, så læseren bliver slynget direkte ind i historien. En åbningsreplik behøver dog ikke have alle disse ting med, hvis man gerne vil starte lidt blødere, men kan også bare være en måde at præsentere scenen på.
 
Eksempel: "Skal du have mere kage, for ellers sætter jeg den i køleren?"
 
Åbningssætning
En åbningssætning er en sætning, der, som navnet hentyder, åbner historien og vækker læserens nysgerrighed. Ofte kombineres den med en åbningsscene, men den kan også stå alene. At gøre brug af en åbningssætning kan, ligesom åbningsreplikken, være en god måde at komme ind i historien lige på og hårdt uden at afsløre for meget.
 
Man kan både lave en åbningssætning, hvor hovedpersonen fremstiller historien fra en absurd vinkel eller laver en form for konstatering...
 
Eksempel: Det ligger usagt i stemningen, at dette bliver min sidste fødselsdag.
 
Eller en åbningssætning, der minder mere om et citat eller ordsprog.
 
Eksempel: Det er sjovt, hvordan livet pludselig er der, og så er det ikke.
 
Godt fra start
Når man skal skrive et stort antal ord på en måned, kan man være tilbøjelig til at bare skrive en hurtig start og så komme igang - og hvis man har en idé om, hvordan ens start skal være, kan det også være en løsning, men hvis man er usikker, er det en god idé at investere tid i at finde den rigtige start, da det har en kolossal betydning både for ens historie, men tit også for ens opfattelse af sin historie, om man er kommet godt fra start.
 
Fortællestemmen
En fortællestemmen er den "stemme", man skriver historien i. Fortællestemmen bliver i høj grad defineret af 1. eller 3. person, nutid eller datid, dagbogsform eller ej, hvor meget man lader læseren vide, men også om man skriver ironisk, lige på og hårdt, med mange beskrivelser osv. Igennem hele historien skal fortællestemmen være den samme, medmindre den skifter synsvinkel eller skifter fortællestemme som et bevidst valg, ellers bliver det utrolig forvirrende og usammenhængende.
Fortællerstemmen er ikke noget, der er nemt at skifte, bagefter man har skrevet, så derfor er det smart at afprøve forskellige fortællestemmer, før man begynder at skrive en lang roman.
 
 
Jeg håber, du nu er blevet klarer på, hvordan du skal starte din historie, og hvis ikke, vil jeg hjertens gerne hjælpe dig - du kan skrive til mig på min Movellas væg, Sofie R. E., eller slå et opslag op i NaNoWriMo-gruppen her på Movellas.
 
Af Sofie R. E.
Loading ...