Anmeldelse af The Maze Runner

Overvejer du at se The Maze Runner?

Så læs ambassadørernes anmeldelse af filmen.

 

Vi har sendt fire ambassadører i biografen for at se filmatiseringen af James Dashners bog The Maze Runner. Filmen har premiere den 18. september, og disse heldige movellister var nogle af de første i verden, der fik lov at tilbringe et par timer samme med Thomas, Theresa og farlige væsener.

 

Her kan du læse, hvad de synes om The Maze Runner.

 

LenaBlak:

Jeg har endnu ikke læst bogen bag filmen, så hvert lille plot-twist og mysterium var nyt og spændende for mig. Og spændende var det! The Maze Runner er en på-kanten-ad-sædet-oplevelse, der flere gange får dit hjerte til at banke hurtigt. Oftest er jeg den type, hvis koncentrationsniveau er så lavt, at jeg er nødt til at gå ud af biografen under film og lige tjekke min mobil eller gå lidt frem og tilbage, før jeg kan se filmen færdigt, men da jeg var inde og se The Maze Runner, kunne dette slet ikke komme på tale! Jeg var så fascineret af filmen og så opsat på at få alle svarene til filmens mange gåder, at jeg slet ikke kunne vente. Udover sit høje niveau af spænding har The Maze Runner castet et helt fantastisk ensemble af unge mennesker, der alle spiller med enorm overbevisning. Dialogen er god og realistisk, og der er ikke sparet en krone på scenografi og andre special effects, hvilket gør The Maze Runner til en særligt stor biograf-oplevelse, der sender seeren ind i et velkendt, men samtidig forfriskende originalt, dystopian univers. Den var til tider forvirrende og mange dele af historien føltes enormt uafsluttet - men det er selvfølgeligt noget, jeg bare håber, vi for svar på i de næste film!

 

 

Edith Ramona:

Jeg havde aldrig forestillet mig at gå ind i biografen, se "The Maze Runner" og komme ud helt ude af sig selv på baggrund af, at filmen var så fantastisk. Det er sjældent, at en følelse som dén rammer mig, og der er ingen tvivl om , at"The Maze Runner" ramte plet! Filmen er et must, og jeg skal helt sikkert til at begynde på bogen nu. Den indeholder spænding, en dystopisk fremtid, et fantastisk plot og karakterer du ikke kan andet end at elske og hade. Som seer må jeg indrømme, man når og stille sig selv en hel del spørgsmål under filmen. Og ingen tvivl om jeg ikke kan vente, til at få dem svaret, i de næste film i rækken!

 

 

 

 

Anna MV.:

Det nærmer sig premieren på den længe ventede The Maze Runner, som er baseret på den store bestseller - og den er helt sikkert pengene værd! Filmen er fuld af action og drama, og man er som klistret til skærmen i de næsten to timer, som filmen varer. Skuespillerne (heriblandt Dylan O-Brien og Kaya Scodelario) gør det alle formidabelt, og man lever sig hurtigt ind i historien. Den er dog ikke for sarte sjæle – jeg må indrømme, at jeg flere gange sad med galoperende hjertebanken undervejs i filmen, og der er ikke sparet på effekterne. Alt i alt er den en supergod film, som jeg varmt vil anbefale til alle, der er klar på lidt action. Jeg venter allerede spændt på 2’eren!

 

 

 

 

Sofie R. E.:

Da lyset tændte, var jeg ret mundlam, for jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle sige til filmen. Den var så fantastisk, og samtidig var slutningen så forfærdelig uafsluttende, og den lagde helt tydeligt op til en toer. Da jeg forlod biografen, var jeg stadig ret overvældet, og jeg havde svært ved at sammenligne filmen med andre film, uden at jeg ved hvorfor. Men jo længere tid, der gik efter jeg havde set filmen, jo mere begyndte jeg faktisk at elske den. Skuespillerne, historien, scenerne: Det hele er utrolig godt lavet. Især Dylan O'Brien skuffede bestemt ikke, tværtimod. Efter filmen fik vi lov til at snuppe et par plakater med hjem, og allerede fra da jeg hang min plakat op på væggen, følte jeg en underlig inspiration og fik bare en trang til at skrive og skrive og skrive, trods det jeg skriver ligger ret langt fra filmens historie. En af de film jeg bestemt ikke ville have noget imod at se igen.

 

 

Deltager du ikke allerede, så smut forbi vores The Maze Runner-konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde biografbilletter og andre fede ting fra filmen. Konkurrencen slutter søndag den 14. september.

 

Fotos: 20th Century Fox 

Loading ...