Bestseller 3

af , torsdag 14. august, 2014
Bestseller 3

Jagten på en bestseller

Hvordan skriver man en bestseller, og hvad skal der til for at blive optaget hos et forlag.

 

Om Bestseller: Bestseller er en serie af blogindlæg med personer i den virkelige verden, der arbejder med at skabe bestsellere – skønlitteratur såvel som artikler. Indlæggene er skrevet af en del af ambassadørgruppen.

 

I denne omgang Bestseller har jeg (Sofie R. E.) fået lov til at interviewe Jesper Roos Jacobsen, der er børne- og ungdomsredaktør på forlaget Carlsen og har tideligere været det hos Politikken. Han har blandt andet være redaktør på bøgerne En som mig, Den jeg er(fortsættelsen til En som mig), Iqbal Farooq på Bornholm, Iqbal Farooq og mørkets fyrste, Lille Allan - den menneskelige antenne, Lille Allan og dobbeltgængerskolen, Du ser spøgelser, Arne, Rigtige Veninder (udkommer til august) og mange mange flere. Og vigtigst af alt, er han en af dem, der sidder og læser de uopfordrede manuskripter, vi sender ind.

 

Når du læser uopfordrede manuskripter, hvad leder du så efter?

Jeg leder efter historier, der sætter gang i mine følelser, gør mig klogere på livet og overrasker mig. Det lyder nok enkelt, men det er det ikke.


Hvad, tror du, er nøgleordene til en rigtig bestseller?

Først og fremmest enkelhed. Med enkelhed mener jeg, en historie der er til at hænge på. Alt for mange forfattere er bange for, at deres historie er for simpel og enkel. Men det er ofte sådan, at de allerbedste historier kan vi faktisk fortælle på ret kort tid, 10-15 sekunder: 'Det er en historie om en pige, der forelsker sig i en fyr, der viser sig at være vampyr'. Den sætning tager jo ikke mere end 10 sekunder at sige, men den indeholder en hel historie og de forhindringer, der ligger i historien. Så det er en god test, hvis man vil skrive: Kan man fortælle sin historie kort og enkelt? Kan man ikke det, bliver det sjældent bedre, når det bliver bredt ud på mange sider.


Kigger du på alder, når du læser uopfordrede manuskripter?

Nej, aldrig.


Hvad skal man skrive i et godt følgebrev?

At man er åben over for redigering.

Hvordan forgår en udgivelse?
Den sker i tre faser:
- Redaktør og forfatter samarbejder om at gøre historien bedst mulig - sker det, at forfatteren kan få historien til at svinge, laver man en kontrakt.
- Dernæst renses historien for fejl, og sammen med en grafiker finder man ud af, hvilket udtryk bogen skal have.
- Endelig planlægger man, hvordan bogen skal komme ud i verden med pressebrev, reklame osv.


Hvor langt tid tager det, fra man får en antagelse til bogen bliver udgivet?

Det kommer helt an på forfatterens arbejdstempo og skriveevner.

Hvordan får forfatteren løn?
En forfatter får royalty, som er en procentdel af, hvad bogen koster.


Gør det nogle forskel om manuskriptet har ligget på nettet?

Ja, for så er historien jo udbredt allerede. For eksempel 50 Shades, det var sådan, den blev en bestseller: Forfatterinden skrev en masse på nettet, som mange læste, og en dag i en kø i et supermarked, hvor der stod en redaktør, som hørte det, blev det straks til en bog. Så, hvis der er rigtig mange læsere til det på nettet, så kan det jo være et udtryk for, at det er noget, der virker. 


Hvad er no-gos når man skal skrive en bestseller?

Uha, der er mange. Det findes der mange bøger om. Her vil jeg anbefale bøger og skrivekurser.


Har du tre gyldne tip til, hvordan man skriver en bestseller?

  1. Skriv altid om noget, du selv kender til, på den måde kan du bedst skrive noget sandt, som andre mennesker kan identificere sig med. Det betyder ikke, at det skal være realistisk, det du skriver, men man kender måske til at være ulykkeligt forelsket, at hade en ven/veninde osv.
  2. Skriv i et sprog, der falder dig let og naturligt. Lad være med at forsøge at skrive fint, fordi som læser gennemskuer man det med det samme.
  3. Benyt alle chancer for at fortælle andre om din historie og lyt til deres reaktioner og kommentarer.


Hvor meget forventer du af et uopfordret manuskript?

Jeg forventer, at der er en klar, original ide, og at forfatteren har en tone, en fortællerstemme som 'virker'. Og det er svært at sige helt præcist, hvad det er, der gør, at en fortællerstemme virker. Det er mere en fornemmelse af, at man er i gode hænder hos en forfatter, der ved, hvordan man fortæller en god historie.

 

Interview af Sofie R. E.

Loading ...