Anmeldelse af TFIOS

af , fredag 27. juni, 2014
Anmeldelse af TFIOS

En flænge i himlen

Overvejer du, om du skal i biografen for at se "En flænge i himlen"? Så læs denne anmeldelse af Who do you think?

 

Af Who do you think?

 

Kender i det med at en bog virkelig fortjener en film?

En flænge i himlen er for mig en af de bøger.

 

Fra første billede af hovedpersonen Hazel (Shailene Woodley) begynder filmens magi, og efter forklaringen af Hazels situation sidder mange allerede med tårer i øjnene (inklusiv min mor), hvorimod de, der har læst bogen, sidder iskoldt og følger med, tårerne spares til senere. Da Augustus (Ansel Elgort) bliver introduceret, sidder teenagepigerne og sukker, selv jeg bliver lidt påvirket – mest af alt fordi jeg har læst bogen.

 

Hurtigt viser Shailene og Ansel, hvor gode skuespillere de er, deres sammenspil føles ægte, ingen scener føles som noget, de har skullet gøre fem gange, det føles nyt og rigtigt, det føles, som om de vitterligt er Hazel og Augustus.

 

Laura Dern som Hazel's overbeskyttende og bekymrede mor, er en af de skuespillere, anmelderne har hevet frem i lyset, for hun gør virkelig et stort stykke arbejde i filmen. Mor-rollen er ikke altid nem at spille, men Laura Dern gør det på en fantastisk måde, der virkelig formår at hive dybden op i en let-beskrevet person.

 

Der er nogen få scener, der er blevet ændret, så som at Hazel og Augustus på Oranjee (restaurant de besøger i Holland) spiser udenfor i bogen, men indenfor i filmen, egentlig er det nemt at tænke – og hvad så? Det gjorde jeg skam også, jeg nød bare filmen i fulde drag.

 

Filmens replikker er næsten alle hentet fra En flænge i himlen, men de få der ikke kommer direkte fra bogen, er ligeså fine og delikate som de originale, hvilket er en dejlig overraskelse, det var en af de ting, jeg selv havde frygtet.

 

Filmens soundtrack er også noget af det, der gør filmen endnu mere værd at se. Der er skruet op for de store følelser, og det, at nogle af tidens mest populære kunstnere er med, er noget, der kan være med til at trække flere teenager ind og se En flænge i himlen – for mig der allerede har læst bogen, var det fantastisk at "høre" andres fortolkning af en stor bog, før jeg så den på film.

 

Efter filmen var der ikke mange, der rejste sig op, der var travlt med at tørre tårerne væk – især fra min mors side, og selv jeg som aldrig før har tudet til en film, græd. Jeg havde følelsen af, at filmen blev siddende, der var så mange store indtryk, der var svære at slippe af med.

 

En flænge i himlen på film, er præcis det, jeg havde forstillet mig at se efter at have læst bogen, og mon ikke de fleste deler min mening?

 

Alt i alt er filmen helstøbt, den fortjener det publikum, den har fået.

 

                                                                                      

 

Har du set den? Skriv gerne i kommentarerne herunder, hvad du synes.

Loading ...