Bestseller 2

af , onsdag 25. juni, 2014
Bestseller 2

Dansk sci-fi

Er det muligt at skrive en dansk science fiction-historie? Få svaret i anden del af Bestseller-serien.

 

Movellas’ ambassadører har taget kontakt til både forfattere og forlag for at komme nærmere svaret på, hvordan man skriver den næste Bestseller. Det er der kommet en række blogs kaldet "Bestseller" ud af, og du kan her læse anden blog i serien.

 

Vi har denne gang interviewet både Mette Bundgaard Laursen og forlaget Facet, der sammen har udgivet den danske science fiction triologi Caldera. Den omhandler Kate, der er en ganske almindelig dansk studerende, som bliver ’bænket’ ved siden af ”udvekslingsstudenten” Noah. Det viser sig dog, at Noah ikke er en udvekslingsstudent men en prins fra en fremmed galakse, der skal hente hans spåede dronning med hjem.

Da man ofte ser science fiction bøger som oversatte fra engelsk, har det været spændende at høre om, hvordan genren egentlig har det i Danmark, og det er Caldera et fedt eksempel på.  

 

Sidder du og arbejder med en science fiction, der skal foregå i Danmark, så er dette HELT SIKKERT noget, du kan bruge.

 

Interview med Mette Bundgaard Laursen

 

Har det været udfordrende for dig, at historien skulle foregå i Danmark, når den netop er en science fiction?

Da jeg begyndte at skrive Caldera-trilogien, tænkte jeg, om det ikke var lidt tamt, at historien foregik i Danmark. Jeg overvejede et øjeblik at lade den foregå i USA, men blev hurtigt enig med mig selv om, at Kate ikke ville blive en særlig troværdig karakter, hvis hun skulle være en amerikansk high school-elev. Min viden om at gå i en amerikansk high school begrænser sig til det billede, jeg har fra bøger, film og tv-serier, og jeg følte ikke, jeg kunne skabe troværdige karakterer i et miljø, som jeg kun har andenhåndserfaring med.

 

Min næste tanke var: Hvorfor skulle en science fiction-historie egentlig ikke kunne foregå i Danmark? Og selvfølgelig kan den det. Jeg tror, det handler meget om tradition. I Danmark har vi tradition for, at fiktion bevæger sig inden for den realistiske genre. Science fiction er noget amerikanerne tager sig af, og af den grund tror jeg, vi er tilbøjelige til at betragte genren som noget eksotisk, som er nødt til at foregå i USA for at virke troværdigt.

 

Personligt synes jeg ikke, at vi skal lade os begrænse af traditioner. Når man tænker over det, har vi faktisk masser af muligheder for at digte historier inden for sci-fi-genren, der foregår i Danmark. Det er ikke kun i USA, de har forskningslaboratorier, hvor ting kan gå galt. En zombie-epidemi kan lige så godt bryde ud i København som i Kentucky, og en rumskib fuld af aliens kan lige så godt lande i Randers som i Roswell (og hvis man tænker på deres erfaring med sidstnævnte, tror jeg faktisk, de ville foretrække Randers).

 

Når det så er sagt, tror jeg ikke, at vi helt kan droppe den danske realismetradition. Jeg kan ikke forestille mig, at ret mange af os ville kunne skrive troværdige sci-fi-historier, hvis vi insisterer på, at science fiction skal foregå i USA. Der er en grund til, at John Grisham kan skrive troværdige retsalsdramaer, og at mange af Stephen Kings romaner foregår i Maine. De tager udgangspunkt i noget de kender, og digter videre derfra.

 

Dét var mit udgangspunkt, da jeg skulle skrive Caldera-trilogien; jeg var nødt til at tage udgangspunkt i noget, jeg kendte. Omend min erfaring ligger nogle år tilbage, har jeg gået i gymnasiet i en dansk provinsby ligesom seriens hovedperson. Med det fundament på plads kunne jeg digte videre 

derfra.

 

Mange af navnene i historien er internationale såvel som danske - er det bevidst?

Måske er det min akademiske baggrund, der gør, at jeg har behov for at tage udgangspunkt i konkrete data, for jeg havde svært ved at hive navne ud af det blå. Jeg vidste, at jeg ikke bare kunne kalde Kates klassekammerater for Susanne, Marianne og Charlotte – navne der var populære at give sine børn i 60’erne og starten af 70’erne. Det ville virke fuldstændig utroværdigt, hvis jeg gerne ville have min historie til at foregå i nutiden. Jeg forestillede mig, at Kate og hendes klassekammerater blev født i midten af 90’erne, så jeg gik ind på Danmarks Statistiks navneside for at se, hvad børn født de år typisk kom til at hedde. Stort set alle navnene fra Kates gymnasieklasse har jeg hugget fra den liste. Så hvis mange af navnene i serien er internationale, skyldes det nok, at forældrene til nyfødte i midten af 90’erne har været opmærksomme på at give deres børn navne, der også kan udtales i udlandet.

 

Hvad har dine største udfordringer været i form af at skrive trilogien?

Den største udfordring har nok været at blive ved med at skrive, selv om jeg fik afslag fra forlagene. Da jeg var færdig med bind 1, begyndte jeg at sende det ind til forskellige forlag, mens jeg skrev videre på bind 2 og 3. Hver gang jeg fik afslag, tog det mig lige et par uger, før jeg fik lyst til at sætte mig til computeren igen.

 

Hvad fik dig til at formidle handlingen igennem science fiction frem for f.eks. fantasy?

Jeg har altid elsket science fiction. Der er noget ved fremtiden og det utal af muligheder, der venter derude, der virker dragende på mig. Så jeg har ikke engang overvejet at lade handlingen foregå i et fantasymiljø. Jeg tror sagtens, det ville kunne fungere – nok bare ikke med mig som forfatter. ;-)

 

                                                                                                            

 

Interview med Facet

 

Science fiction er jo ved at være en genre, som også er begyndt at vokse inden for dansk litteratur - tror I, at den vil fortsætte?

Vi oplever en stigende interesse for science fiction-genren - både hos forfattere og læsere. Vi har flere planlagte titler til udgivelse inden for genren i de kommende år. Derfor satser vi på, at interessen for genren vil fortsætte med at vokse.

 

Synes I, at science fiction er en amerikaniseret genre, eller kan den sagtens foregå i Danmark også?

Selvom de fleste kendte aliens og UFO’er lander i USA, kan sciences fiction sagtens foregå i Danmark. Vores oplevelse er, at historier der bryder med traditionelle rammer, ofte er dem vi bliver mest overraskede over og begejstrede for.

 

Hvad skal der til for at skrive en god science fiction i jeres øjne?

Det er svært at udstikke en enkel formel for, hvad der skal til for at skrive en god science fiction. Generelt er det jo sådan, at uanset hvilken genrer man skriver i, er den grundlæggende historie det bærende element. Og så er det selvfølgelig vigtigt at give læseren noget at tænke over.

 

Hvad mener I, at science fiction genren kan, som de andre genrer ikke kan? 

Kultfilmen Blade Runner fra 1982 er et glimrende eksempel på, hvad Science fiction-genren kan: En dystopisk vision om tiden omkring 2019, hvor jorden er plaget af massiv forurening, overbefolkning og industrialisering og mange har forladt planeten til fordel for rumkolonier. Forestillinger om fremtiden er genrens stærkest kort.

 

 

Har du endnu ikke læst forringe blogindlæg med Camilla Wandahl, kan det læses her.

 

 

Interview af Maria Louise Jensen

Fotos af Mette Breth Klausen

Banner af Adison

Loading ...