Bestseller 1

af , mandag 16. juni, 2014
Bestseller 1

Livet som forfatter - interview med Camilla Wandahl

Har en forfatter nogensinde skriveblokade? Og er det svært at bryde igennem? Få svaret her i den første blog i bestseller-serien.

 

Bestseller er en serie af blogindlæg med personer i den virkelige verden, der arbejder med at skabe bestsellere – skønlitteratur såvel som artikler. Indlæggene er skrevet af en del af ambassadørgruppen.

 

Jeg har været så heldig, at starte interviewserien ud med at interviewe Camilla Wandahl, der bl. a. er forfatter til romanen 'Ask Konge Taber', tøseserien 'Veninder for altid' og sørøverserien 'Søstre på de syv have'. Hun debuterede i 2009 med 'Hjerte i vente', der handler om pigen Gry, som svinger mellem angsten for at miste sin lillesøster og forelskelse. Hun lever af at skrive og holde foredrag på skoler og biblioteker.

Hun er aktivt medlem af Håbefulde Unge Forfattere(HUF – huf.dk) og medlem af BU-bestyrelsen i Dansk Forfatterforening.

I kan læse mere om hende på: http://camillawandahl.blogspot.dk/

 

Hvornår – og hvordan startede du med at skrive?

 

Jeg har altid skrevet historier. Den første historie jeg kan huske, at jeg skrev, var 'En ufo i baghaven', som jeg begyndte på, da jeg var ni år. Den handlede om en dreng, der fandt et rumvæsen (Der var grønt med lyserøde pletter) i sin baghave.

Siden har jeg skrevet rigtig mange historier. Som teenager deltog jeg i alle de skrivekonkurrencer, jeg kunne finde, og jeg vandt også nogle af dem. Især science fiction-konkurrencer havde jeg held med.

 

Hvornår sendte du første gang noget til forlag?

 

Jeg var 14 år, da jeg sendte min første historie til et forlag. Det var en billedbog om en frø, men den blev ikke antaget. Jeg sendte endnu en billedbog og også en digtsamling ind, inden jeg blev 18, som heller ikke blev antaget. Derefter sendte jeg et par romaner og flere billedbøger ind, inden jeg i 2009 fik antaget 'Hjerte i vente'.

 

Hvornår – og hvordan blev du rigtigt forfatter?

 

Første gang jeg fik udgivet en novelle, var jeg 15 år. Det var novellen 'Forført af månen' i årbogen 'Piger 2003'. Det var en historie om en pige, der forelskede sig i en vampyr (det var før 'Twilight').

Første gang jeg fik udgivet en roman, var i 2009, der var jeg vist 22 år. Det var 'Hjerte i vente' på Høst og Søn.

Jeg begyndte at leve af at være forfatter, da jeg blev færdig på lærerseminariet (og ikke tog et lærerjob) i 2011. Siden har jeg levet af mine bøger.

 

Er det svært at bryde igennem, og at hele tiden skulle skaffe ”nye jobs” osv.?

 

Om det er svært er vel en smagssag.

Det er svært for nogen ikke at vide, at man får en fast løn hver måned (men det har jeg vænnet mig til nu). Og nogle gange er det også svært at tage sig sammen til at redigere en bog færdig, hvis man hellere vil skrive på en ny idé man har fået. Lige nu redigerer jeg f. eks. en ungdomsroman, som jeg tror bliver rigtig god, men jeg har også fået en idé til en paranormal romance, som jeg har RIGTIG meget lyst til at prøveskrive lidt på.

Men det er også et meget sjovt job. Jeg kan jo planlægge min egen tid og skrive lige de historier, jeg har lyst til.

 

Hvordan/hvor finder du din inspiration?

 

Det er meget forskelligt, hvor jeg finder inspiration. 'Ask Konge Taber' foregår fx på en efterskole. Jeg har selv gået på efterskole og har længe gerne villet skrive om det miljø. Faktisk skrev jeg en bog, der foregik på en efterskole, da jeg var 19, men den fik jeg ikke udgivet.

Idéen til 'Havets Tåre' kom sig faktisk af, at jeg ville finde på en historie, som jeg aldrig ville skrive(!). Så jeg fandt på en historie om en pige, der mødte (og forelskede sig i) en vampyr på et krydstogtskib. Men vampyren blev til en havmand, og historien blev hængende – og nu er jeg i gang med at skrive 3. bind i serien om 'Havets Tåre'.

 

Du skriver jo ofte bøger om/til unge piger, synes du at det er sværere at skrive om piger, der ikke er på din egen alder, så det stadig bliver realistisk?

 

Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men jeg kan jo ikke vide, om læserne synes, det er realistisk.

Dog er der mange, der siger, at pigerne i 'Veninder for altid' er “ligesom dem og deres veninder”, så jeg tror, jeg har ramt rigtigt der. Men jeg læser også mange børnebøger og ser meget tv for børn og unge for at følge med.

 

Hvad har fået dig til at vælge at skrive bøger til unge piger?

 

Jeg har selv været en ung pige. Derfor har jeg nemt ved at sætte mig ind i, hvordan det er at være en pige i alderen 0-27 år. Men jeg har også skrevet 'Et blodigt spil' om en dreng og 'Ask Konge Taber' om en ung fyr på 16 år. Ligesom jeg har flere idéer, hvor der er drenge i hovedrollen.

Da jeg skrev 'Veninder for altid-serien', var det på forlagets opfordring. Så på den måde var det jo også lidt tilfældigt, at jeg kom til at skrive syv pigebøger lige i træk.

 

Har du nogensinde haft en skriveblokade – og i såfald, hvordan kom du over den?

 

Jeg har aldrig haft en skriveblokade. Jeg “tvinger” altid mig selv til at gå i gang og skrive videre, også hvis jeg synes det jeg skriver bliver dårligt. Så skriver jeg hurtigskrivning, hvor jeg sætter uret på 20 minutter og skriver derud ad. Sådan har jeg skrevet hele 'Ask Konge Taber'.

 

Hvad er dit bedste skrivetip?

 

Skriv meget – skriv ofte – skriv om!

 

Planlægger du dine historier før du skriver dem?

 

Det er forskelligt. Jeg har som regel en idé. Så skriver jeg løst på idéen, indtil jeg får lyst til at planlægge den. Og så skriver jeg videre. Jeg deler mange af mine planlægningsmodeller på Instagram (@camillawandahl).

Men fordi jeg som regel skriver mere løst, end jeg planlægger, skal jeg også skrive ret meget om. Men så bliver bogen også god, synes jeg.

 

Hvad kan du bruge HUF til?

 

I øjeblikket bruger jeg HUF til at deltage i det årlige skrivekursus. Jeg har fået en del venner og skrivekollegaer gennem HUF. Det har haft rigtig stor betydning for mit forfatterskab at være med i foreningen.

 

Da jeg var yngre, kommenterede jeg mange tekster og deltog i debatterne på HUFs forum. Jeg var også aktiv og kom til næsten alle arrangementerne og var med til at arrangere dem. Jeg mødte rigtig mange mennesker, der kunne lide at skrive og/eller var forfattere og lærte rigtig meget om foreningsarbejde ved at være med i den forening.

 

Hvem kan du anbefale HUF til, hvis du kan?

 

Alle mellem 15 og 30, som drømmer om at blive forfattere.

 

Hvad skal der til for, at man kan ”overleve” som forfatter?

 

Viljestyrke, kreativitet og gå-på-mod. Man må ikke give op, hvis man får et afslag. Jeg har fået mange. Men jeg kan bedst huske de ting, jeg får antaget. Man skal blive ved med at arbejde hen mod sit mål. Skrive, skrive, skrive.

 

Skal du nogensinde tvinge dig selv til at få skrevet noget?

 

Ja, næsten hver gang jeg skal i gang. Men det varer som regel kun 15 minutter. Så er jeg i gang. Og så flyder det!

 

Hvor mange ord skriver du cirka om dagen?

 

Det er meget forskelligt. Men 1000 ord om dagen (minus weekender) gør mig glad!

 

Interview af Sofie R. E.

Fotos af Trine Bukh, Agnete Schlichtkrull og Kirsten Frandsen

Banner af Adison

Loading ...