Valentinsdag

af , fredag 7. februar, 2014
Valentinsdag

Hvorfor fejrer vi Valentinsdag?

Det er snart Valentinsdag, og vi glæder os super meget. Men hvorfor fejrer vi den overhoved?

Så er valentinsdag lige rundt om hjørnet!

 

Det kan være du skal fejre kærlighedens dag med din kæreste, dine veninder, eller din familie. Men i hvert fald er valentinsdag kærlighedenes dag, og mange danskere fejrer dagen, selvom det er forholdsvis nyt i Danmark. Vi kommer med vores to valentinsdag konkurrencer, og vi er meget spændte på at læse jeres romantiske historier.

 

Men hvordan startede Valentinsdag, og hvorfor fejrer vi den overhoved?

 

Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t.

Helligdagen er opkaldt efter den romerske præst Valentin, men man er ikke helt sikker på hvem han var. Legenden siger, at kongen Claudius beordrede alle romerske soldater til ikke at vie sig. Præsten Valentin gik imod denne ordre, og viede soldaterne alligevel.

Han blev anholdt for denne forbrydelse, fængslet, og senere henrettet d. 14 februar - den dag vi fejrer Valentinsdag. Efter sin død blev han udnævnt til helgen, Sankt Valentin, af den romerske-katolske kirke.

Dermed er dagen opkaldt efter ham, der gik imod kongen i kærlighedens navn.

Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god og romantisk Valentinsdag! 

Og god skrivelyst, til jer der deltager i konkurrencerne. 

 

 

Loading ...