Fanfictions

af , onsdag 5. februar, 2014
Fanfictions

En simpel guide til skrivning af fanfictions

Her er 8 nemme steps til at hjælpe dig med at skrive din kommende fanfiction. 

 

Vi har i denne uge fået besøg af Julie - Julie, som har skrevet dette blogindlæg til jer om skrivning af fanfictions.

 

Jeg vil gerne fortælle hvad jeg har lært af mine to år på Movellas, og komme med nogle gode råd til skrivning af fanfictions.

Jeg har selv skrevet et par fanfictions igennem tiden, og vil gerne fortælle jer lidt om hvilke faktorer der er vigtige.

Jeg har kun skrevet One Direction fanfictions, selvfølgeligt af min egen interesse, men dette gælder også for fans af Justin Bieber, 5SOS, osv. Der er ikke nogen direkte hemmelighed bag en succesfuld fanfiction, men jeg vil komme med nogle gode råd, til at komme med det bedst mulige resultat.

 

Step 1: Accepter at det kræver arbejde.

Jeg har personligt skrevet et ton utroligt pinlige fanfictions med platte hovedroller og dårlige plots. Men det er jeg ret afklaret med, siden det hjalp mig med at rette nogle helt simple fejl ud. F.eks skrev jeg altid egentligt som endeligt. Det var der nogen der fortale mig i kommentarene, og jeg blev opmærksom på den lille fejl. Der er super mange søde og dygtige mennesker på Movellas, der bemærker små ting som det, og fortæller dig det. Og det fører mig til step 2.

 

Step 2: Accepter kritik

Dine første par historier bliver måske ikke de bedste (selvfølgeligt gør de i nogle tilfælde) og folk vil sikkert have noget at sige. Ikke altid lige sødt. Lyt til det. Nogle er selvfølgeligt grovere end andre, men accepter folks meninger, og tag det brugbare ud af deres kritik. Tag det du kan bruge til at forbedre din egen fanfiction, og lad dig ikke blive slået ud af det.

 

Step 3: Skriv om nogle idoler du rent faktisk kan lide.

Hvis du skriver Fanfiction bare fordi det er det de fleste skriver, og det der får flest likes, så bliver det helt bestemt ikke godt. Det kræver helt klart indlevelse og følelse at blande sine idoler ind i ens tekster, og hvis de ikke er ens idoler, så skal man lade være. Mange fanfictions der er gode, er skrevet fordi man tit selv drømmer om at være hovedpersonen, eller bare virkeligt kan lide at skabe søde par med ens idoler. Noget af den magi forsvinder hvis man ikke mener det, og det kan være virkeligt ødelæggende for ellers dygtige forfattere.

 

Step 3: Hav tålmodighed.

De fleste populære forfattere har haft et eller andet stort fanfiction gennembrud, som har bragt dem på forsiden. Og nej, de kommer ikke med det samme. Men langsomt er det muligt at få opbygget et lille fan kreds der læser ens historier, og derfra tager det fart. Så vent tålmodigt, og bliv ved med at skrive. Hvad har du at miste? Og hvem ved, der er sikkert et eller andet tidspunkt hvor folk får øjnene op for dig.

 

Step 4: Hent alt det inspiration du kan.

Hvis der nu er en særlig sang dit idol har lavet du virkeligt elsker, så lyt til den mens du skriver. Læs bøger der minder dig om dine idoler. Se billeder af dine idoler. Se videoer med dine idoler. Hent hele tiden små bider af deres personlighed ind i historien, så den virker ægte. Og få inspiration til at udvikle kærligheds historien. Noget af de mest geniale at gøre er at se film f.eks. Film der får dig til at føle kærlighed er virkeligt, og dermed sørg for at transportere den følelse ind i din historie. Dine egne erfaringer og følelser kan virkeligt gøre forskellen, og skelne imellem overfladisk og meningsfuldt.

 

Step 5: Læs andre fanfictions.

Bliv ved med at læse, og forstå hvad fanfictions går ud på. Der er virkeligt mange gode historier herinde, og der er massere læsestof. Det er helt okay at hente inspiration fra nogle enkelte historier, som en god kommentar, eller mindre ting, men lad vær med at stjæle andre folks plots. De fleste forfattere, inklusivt mig selv, bliver rimeligt nede over andre der skriver historier, der minder meget om deres egne. Inspiration må man selvfølgeligt altid hente.

 

Step 6: Gør dine personer interessante og sympatiske.

Mange gode bøger er gode fordi personerne er nogle du føler med, griner med, græder med og forstår. De fleste gode bøger er proppet med personer du ikke kan andet en at forelske dig i. Og det er også et vigtigt element til skrivning af fanfiction. Sørg for man forstår personerne, at deres følelser og reaktioner er virkelige, og ikke overdrevet eller for svage. Hent meget gerne inspiration til den slags gennem dine veninder og venner. Rigtigt tit kan dine venner komme med en kvik kommentar eller være på en bestemt måde. Noter det mentalt, og viderefør det til din historie. Så bliver historien mere levende.

 

Step 7: Hav styr på den visuelle effekt.

Et flot cover er altid en god start. Men en trailer er også en super god ide. Rigtigt mange fanfictions med gode trailers fanger folk, da en trailer tit kan fortælle det om historien, et resume ikke kan. Og en ekstra god ide er at gennemtænke hver eneste detalje i historien, før du udgiver den. Hav styr på coveret, gerne traileren hvis du kan, og hav virkeligt brugt tid på den. Der er ingen grund til at skynde sig. Tag dig god tid. Rigtigt mange af de populære historier, har super flotte covers.

 

 

Step 8: Det er en god ide at starte ud med en medforfatter.

På den måde ligger hele ansvaret ikke på dig alene, og du har en at snakke historien igennem med. På den måde kan man også komme med forskellig ideer og nuancer til en historie. Og måske fangirle lidt sammen. Det er selvfølgeligt ikke altid nødvendigt, men det er faktisk smadder sjovt at snakke om fanfictions med andre, og tit kommer der rigtigt gode historier ud af det. 

 

Jeg håber de her simple steps kan hjælpe nogle af jer der lige er startet ud på Movellas, og gerne vil kaste jer ud i at skrive en fanfiction. Det her er mine råd, og ingen siger selvfølgeligt at i skal følge dem, men jeg tænkte jeg ville dele min erfaring, som en fanfiction forfatter her på Movellas.

 

Rigtig god skrivelyst. 

Julie - Julie

Loading ...