Ambassadørdag

af , torsdag 12. december, 2013
Ambassadørdag

Den første ambassadørdag

To af ambassadørerne har planlagt en dag til dig og de andre movellister.

Hejsa! God jul og dernæst velkommen til den første ambassadørdag, der denne gang vil være sprængfyldt med julestemning, gode konkurrencer og fede skrivetips!

 

Først og fremmest skylder vi jer nok en forklaring på dette nye fænomen ”ambassadørdag”. Ambassadørdag er en dag, hvor et par ambassadøre vil lave et super fedt program til alle jer søde movellelister med en masse skrivning og et gennemgående tema. Ambassadørdag kan forkomme på hvilken som helst dag, men der vil altid være et tip om, hvornår og hvordan det vil forgå et par dage før. Som en fingeregel er der den 12. i hver måned.

 

Denne ambassadørdag er planlagt af os, Janice H og Sofie R. E.. Janice H er redaktør, mens Sofie R. E. er publicist.

 

I dag vil der være aktiviteter fra 17:30 til 21:30 – det er selvfølgelig tilladt stadig at hyggesnakke efter klokken 21:30, men der vil konkurrencerne slutte, hvis ikke andet står. Janice vil være mest på den første del af dagen, mens Sofie vil overtage efterhånden som aften skrider frem, så vi kan strække ambassadørdagen over så lang tid som mulig. Chat og diskussion foregår i kommentarer.

 

I dag vil temaet være jul både til dem der allerede bobler af jul, og dem som stadig mangler at få julestemningen i hus. I aften vil der også være mulighed for at vinde en masse superfede ting: et cover til din historie, en god omgang feedback på din julekalender og et shoutout.

 

Alle tingene bortset fra skrivemarathonet, som ses nedenfor, bliver lagt ud i kommentarerne til dette blogindlæg.

 

Programmet ser således ud:

17:30 Første konkurrence (se reglerne nedenunder)

18:00 Anden konkurrence starter, hvor vi blandt andet har et gæsteindlæg fra den dygtige forfatter @LenaBlak :) En konkurrence, der helt sikkert vil hjælpe dig med at skrive meget mere kreative julekort!

19:00 Endnu en konkurrence til dem, der skriver julekalender!

20:00 En overraskelse.

21:00 Sidste konkurrence, som mest er for hyggens skyld.

21:30 Slut og afsløring af skrivemarton vinderen.

 

FØRSTE KONKURRENCE: Skrivemarton!

Sådan deltager du: Dette gælder om at skrive flest ord i løbet af hele aften :) Skrivemartonet starter klokken 17:00, så ord du har skrevet før tæller IKKE med. Skrivemartonet slutter klokken 21:00 og derefter har I tyve minutter, altså til klokken 21:20, til at skrive i en tråd, der vil blive oprettet af Janice eller Sofie, hvor mange ord du har skrevet til og med 21:00 og den historie, du vil have feedback på. Klokken 21:30 afsløres vinderne.

 

Præmier:

Første plads: min. 500 ords feedback på valgfri historie.

Anden plads: min. 250 ords feedback på valgfri historie.

Tredje plads: min. 125 ords feedback på valgfri historie.

 

Og tilsidst har vi et spørgsmål til jer, som I meget gerne må svare på i kommentarfeltet.

Hvad er jeres yndlings juletradition?

Loading ...