Bestil en papella

af , mandag 21. oktober, 2013
Bestil en papella

Udgiv din egen movella!

Der er mange af jer, der har ventet på det, og nu er det her. Papella!

 

Du har måske set knappen ved dine movellaer, der hedder papella og undret dig over, hvad det er?

 

Det er en knap, der giver dig mulighed for at udgive din helt egen movella som en bog. For vi ved, at I elsker at læse og skrive på nettet, for ellers ville I jo ikke være på Movellas. Men mange af jer elsker også bøger, og vi giver jer derfor nu muligheden for at få trykt jeres egne historier.

 

For der er nu noget helt særlig over duften af papir og lyden af en side, der bladres.

 

Du kan nu udgive alle dine historier som bøger - papellas som vi kalder dem. Og endda til en rigtig god pris her de første par uger. Prisen er 5 pund (lidt under 50 kr) - normalt koster en papella 7 pund (du betaler i pund da det er et engelsk firma, der producerer bøgerne).

 

Det, du skal gøre, er at gå ind under dine movellaer oppe i højre hjørne under dit profilbillede. Derefter skal du klikke på knappen “Bestil papella”. 

 

Du kommer nu hen til en side, hvor der blandt andet står, at din historie skal være minimum 3500 ord for at kunne udgives, og at det koster cirka 50 kr. Når vi har din bestilling, tager det omkring 20 dage, før du får din bog med posten.

 

Det er vigtigt, at du oploader et billede som cover til din movella, der er i så god kvalitet som muligt. Billedet skal gerne være 800 x 1000 pixel for at det ikke bliver dårligt, når det trykkes som forside til din bog.

 

 

Systemet er stadig meget nyt (beta), men din bog bliver rigtig fin og kan sikkert bestilles ved at bruge PayPal. 

 

Hvis du bestiller en papella, vil vi meget gerne vide, hvad du synes om den. På den måde kan vi gøre det endnu bedre fremover. Du kan enten skrive din feedback her i kommentarfeltet eller sende en mail til charlotte@movellas.com.

 

 

God fornøjelse!

 

 

 

 

Update:

 

Der er flere, der har spurgt, hvordan bagsiden af bogen ser ud. Den ser ud som på billedet med historiens resumé i den hvide boks.

Loading ...