Hashtags og tagging

af , torsdag 15. august, 2013
Hashtags og tagging

Det er #stort

Vi har glædet os hele ugen til at vise jer de her nye funktioner.

Som noget nyt kan du nu bruge hashtags og tagge andre brugere på movellas. Noget du har savnet? Det har vi!

 

Som du kender det fra mange andre sociale medier, kan du nu hashtagge ord, begreber og sætninger - det sidste dog uden mellemrum.

 

Hvis du klikker på hashtagget, kommer du hen til alle de andre mumbles og kommentarer med samme hashtag. Altså en form for en gruppe med det, de andre brugere har skrevet med samme hashtag.

 

Du kan nu også tagge andre movellister i mumbles og kommentarer. Det kan være, at du gerne vil promovere en historie, du skriver med en anden eller vil fortælle om din yndlingsforfatter.

 

Og så kan det sikkert også bruges til et hav af andre ting, som vi finder ud af, når du og de andre går i gang med at bruge det. Når du tagger en anden, får vedkommende en notifikation (og en mail, hvis han eller hun har valgt det) om, at du har nævnt ham eller hende. For at tagge skal du skrive @ og så brugernavnet. Har brugeren mellemrum i brugernavnet, lige som mig, så skal du bare lave mellemrummet og så vælge, når der kommer et forslag op (se billedet)

 

       

 

Vi har også gjort det nemmere og mere overskueligt at finde rundt i lister. Du kan i oversigten vælge, at listerne bliver sorteret efter eksempelvis de nyeste eller populæreste, og så kan du like lister og vælge, at du kun ser enten movellalister og brugerlister.

 

       

 

Hvad synes du om de nye funktioner?

Loading ...