Sci-fi workshop

af , torsdag 1. august, 2013
Sci-fi workshop

26 dygtige movellister

... har mødt den superseje sci-fi forfatter Merlin Mann.

 

Hvordan er det at være forfatter, og kan man leve af det? Og hvordan skriver man en god science fiction historie? Det ved de 26 movellister, der onsdag var rejst fra forskellige steder i hele landet til Østerbro for at møde sci-fi forfatteren Merlin Mann.

 

Først blev der set på sci-fi kunst i Den Frie Udstillingsbygning, og derefter gik turen til Østerbro Bibliotek, hvor Merlin Mann gjorde movellisterne klogere på, hvordan de kunne gøre deres egen sci-fi historie endnu bedre. De 26 forfatterpirer har nemlig alle deltaget i sci-fi konkurrencen, hvor de skulle skrive minimum to kapitler af en historie. 

 

Udover at lære om forskellige temaer og genrer inden for science fiction, lærte movellisterne hvordan man pitcher en historie. På bare én sætning skulle de beskrive deres historie, og det var bestemt ikke nogen let opgave.

 

Deltagerne har nu frem til fredag d. 23. august til at skrive historierne færdig, og derefter læser Merlin Mann og vi dem alle sammen igennem og finder de tre vindere.

 

Tak til alle movellisterne, Merlin Mann og Den Frie Udstillingsbygning for en dejlig og inspirerende dag!

Loading ...