K-pop bølgen: Koreanske Variety Shows

Oplev K-pop idolernes naturlige og sjove side

I Korea er det rigtig almindeligt at se TV-programmer, der kaldes variety shows. I disse shows kan du opleve dine K-pop idoler fra en anden underholdende vinkel...

 

Du kender måske variety shows i forvejen, men hvis ikke vil vi i dette indlæg forklare, hvad det er og give nogle smagsprøver på de forskellige programmer.

 

Et koreansk variety show er et underholdningsprogram, hvor der er en række optrædener. Disse optrædener kan eksempelvis være musikperformances, dans, sketch, små konkurrencer eller endda madlavning. Der er som regel faste medvirkende for hvert show og forskellige nye gæster for hver udsendelse. De faste medvirkende og de forskellige gæster er berømte stjerner i Korea, og de kan være alt fra komikere og tv-værter til boxere og baseballspillere, men det er rigtig almindeligt, at K-pop stjerner optræder i variety shows. Programmerne er super underholdende, og har man brug for et godt grin, skal man se koreanske variety shows.

 

I variety shows oplever man en mere naturlig side af stjernerne, som gæster i programmerne. Der er som sagt intet manuskript, og stjernerne kan komme ud for spontane og småpinlige spørgsmål, situationer eller udfordringer. Fans lærer sine K-pop idoler meget bedre at kende og bliver endnu større fan af dem.

 

Variety shows er som sagt super populære i Korea; man ser det hver dag på TV, og der er så mange forskellige. Her er en kort liste over nogle få, du kan prøve at se:

 

Running Man – Dette show har på nuværende tidspunkt 7 faste medvirkende. I programmet leger deltagerne samt gæstestjernerne en opgraderet version af gemmeleg/fangeleg. Det gælder om for deltagerne at udføre en række missioner, mens de løber væk fra fangeren. Ved dette program er det sjovt at se, hvordan deltagerne opfører sig overfor hinanden, og hvilket tæt venskab de egentlig har. Det er et sjovt og aktivt show med en masse energi fra deltagerne. Se f.eks. Big Bang, der har været gæstedeltagere i Running Man:

 

 

Idol Maknae Rebellion – Dette program fokuserer på at gøre det yngste medlem i forskellige K-pop grupper mere populær. Maknae betyder den yngste i familien eller i en gruppe. Da man er det yngste medlem i en gruppe, plejer man ikke at få samme opmærksomhed som de andre medlemmer, og dette program giver deltagerne en mulighed for at træde ud af skyggen og vise sine sande talenter for verden. Her kan du se SHINee og deres maknae Taemin i Idol Maknae Rebellion:

 

 

Weekly Idol – I Weekly Idol bliver der hver uge inviteret en K-pop kunster eller gruppe. Idolerne bliver interviewet. og der bliver talt om medlemmernes profil samt leget lidt. De to værter er en kendt komiker og en rapper, som er rigtig gode til at skabe en sjov og underholdende stemning i programmet. I dette show har man bl.a. kunnet se Infinite, SHINee og B.A.P. Du kan se B.A.P i Weekly Idol her:

 

 

X-man – Dette show blev vist i perioden 2003-2007, så det er et forholdsvis gammelt show, dog er det rigtig god underholdning, og det er helt klart værd at se. Her kommer en masse koreanske kendisser, som derefter bliver delt op i to hold, og skal derefter konkurrere mod hinanden og udføre missioner for at tjene penge. I begyndelsen af hvert afsnit, vælger showets producer en ”X-man”, som skal har én hovedmission. Mission er at få sit eget hold til at tabe uden at afsløre sin identitet. I slutningen af showet skal holdene stemme på, hvem de tror, der er X-man. Gætter holdet rigtigt, går de penge, som de har tjent, til velgørenhed under deres navn. Gætter holdet forkert, går pengene til velgørenhed under X-mans navn. Se f.eks DBSK i X-man:

 

 

Hvad synes du om koreanske variety shows?

Loading ...