Beautiful Creatures - anmeldelse

Skal du i biografen i påsken?

Vi har sendt Laura G. i biografen for at se Beautiful Creatures. Læs her om det er en film, du også bør se.

 

Af Laura G.

 

Tidligere anmeldte jeg bogen Beautiful Creatures, og nu efter at have set filmatiseringen, kan jeg nu anmelde filmen. Kender du derfor ikke Beautiful Creatures, vil det være en idé at læse boganmeldelsen først. Der kan du læse et kort resume om handlingen.

 

Anmeldelse:

Tit når bøger bliver til film, er der mange, der synes bogen bliver ødelagt. I forhold til Beautiful Creatures er jeg delvist enig. For det første kan man tage de to hovedpersoner. Lena og Ethan bliver spillet af Alice Englert (18) og Alden Ehrenreich (23). Da jeg første gang så dem, tænkte jeg straks, at i hvert fald Ethan så for gammel ud. I bogen er han omkring de 16 år, og det synes jeg langt fra, han ligner i filmen. Derfor så jeg frem til at se, hvordan det ville blive at se dem sammen, og faktisk synes jeg, at de klarede det rigtig godt, og deres forhold virkede oprigtigt.

 

Beautiful Creatures foregår i sydstats byen Gatlin, hvilket betyder, at de snakker sydstatsamerikansk. I starten irriterede det mig en smule, men igen i løbet af filmen vænnede man sig til det, og det blev bedre. I forhold til byen er der en del scener, der viser, hvordan Gatlin ikke er den hippeste by i USA, ved at bruge f.eks. ældre biler, gamle biografer og bygninger.

 

Men jeg synes dog også, der er nogle smukke scener som f.eks. Ravenwood Manors baghave, hvor man ser Lena og Ethans tale sammen i starten af filmen.

 

I løbet af filmen følger man Lenas vej mod hendes sekstenårs fødselsdag. Der bliver hun valgt til at være mørk eller lys caster. Filmen budte virkelig på nogle fede effekter, da Lenas familie kom på besøg, og man vidste virkelig, at det havde med trolddom og magi at gøre.

 

Filmen bød også på andre fede karaktere, nogle bedre end andre. Emma Thompson spillede Lenas mor og selv om det ikke lige er, hvad hun plejer at spille, synes jeg hun klarede det godt som den onde Sarafine. Også Ridley, spillet af Emmy Rossum ,var klart en af de bedste skuespillere.

 

Alt i alt synes jeg, filmen var god underholdning, og havde som sagt nogle gode scener. Jeg kedede mig ikke, mens jeg så den, så det er et plus. Men det er svært for mig at droppe tanken om bogen ved siden af, for der er filmen for mig ikke helt det samme. Nogle af tingene er ændret (selvfølgelig er det normalt), men jeg følte jeg manglede nogle af de vigtigste scener fra bogen. Men en positiv ting var slutningen.

 

Uden tvivl en fin film at tage ind at se, hvis du godt kan lide film med trolddom og en sød ungdomskærlighed, der skal igennem en masse konsekvenser for at være sammen. Jeg var i hvert fald tilfreds med jeg så den.

Loading ...