K-pop bølgen: EXO

af , torsdag 21. marts, 2013
K-pop bølgen: EXO

De 12 nye drenge fra EXO-planet

Kender du gruppen EXO? Læs mere om pladeselskabet SM Entertainment’s seneste bud på et boyband.

 

EXO er et relativt nyt boyband, fra K-pop verdenen, som blev dannet i 2012. Endnu en gang er det pladeselskabet SM Entertainment, der står bag denne gruppe. Gruppens navn, EXO, kommer fra ordet exoplanet, som er en planet der ligger udenfor solsystemet og kredser om en anden stjerne end Solen.

 

EXO består af 12 medlemmer, som er delt op i to undergrupper: EXO-K som synger på koreansk og EXO-M som fokuserer på det kinesiske marked og synger på mandarin kinesisk. De to undergrupper udgiver og synger de samme sange, dog på to forskellige sprog.

 

De seks følgende medlemmer udgør EXO-K:

  

       Suho (EXO-K’s leder)                        Baekhyun                                     Kai

   

                                     Chanyeol                                     D.O.                                           Sehun

 

Og de seks følgende medlemmer udgør EXO-M:

  

         Kris (EXO-M’s leder)                            Xiumin                                       Tao

   

                                              Luhan                                     Lay                                           Chen

 

I slutningen af 2011 til starten af 2012, inden gruppens debut, havde SM Entertainment udgivet en masse trailers og teasers på nettet, som skulle introducere publikum til de talentfulde medlemmer en efter en. Dette gjorde selvfølgelig folk nysgerrige og endelig i slutningen af januar 2012, udkom EXO’s første musikvideo, ”What is Love”, hvor EXO viste sig som en samlet gruppe. ”What is Love” fungerede som en smagsprøve-single til EXO’s album, der ville blive udgivet senere. Sangen blev udgivet på både koreansk og kinesisk, sunget af henholdsvis EXO-K og EXO-M.

 

Se EXO-K’s koreanske version

 

Og se EXO-M’s kinesiske version

 

Derefter udkom EXO’s anden smagsprøve-single, ”History”, der faktisk er skrevet og produceret af danskerne Thomas Troelsen og Remee! Først i april 2012, udgav EXO-K og EXO-M deres første officielle debutsingle, ”Mama”, med en EP af samme navn. En EP (der står for extended play eller udvidet spilletid) er et musikalbum, der er længere end en single men kortere end et fuldt album. En enkelt dag efter udgivelsen af ”Mama”, blev den nr. 1 på forskellige kinesiske hitlister, og EXO-K’s album kom efterhånden også op som nr. 1 på den koreanske hitliste.

 

På ”Mama”-albummet er der i alt 6 sange. De tre ovennævnte, samt ”Angel”, "Two Moons” og ”Machine”. Sangen ”Two Moons” er featuring Key fra kollega-gruppen SHINee.

 

Da EXO er ret nye i K-pop verdenen, kender man dem ikke helt så godt endnu. Det skaber måske plads til fantasien, og man kan drømme om, hvordan drengene er. Er de som alle andre drenge fra K-pop verdenen eller er de mystiske væsner fra EXO-planet…

 

Skriver du, eller har du skrevet fanfiction om EXO? Hvis ja, hvad handler de så om?

Eller vil du måske efter denne blog skrive om EXO?

Loading ...