K-pop bølgen: DBSK

af , tirsdag 19. marts, 2013
K-pop bølgen: DBSK

The Rising Gods of the East

Vi vender tilbage til K-pop grupperne, og denne gang introducerer vi den legendariske gruppe, Dong Bang Shin Ki.

 

Dong Bang Shin Ki – eller blot DBSK, er et super talentfuldt boyband helt tilbage fra 2003. Dong Bang Shin Ki er de koreanske ord for ”de stigende guder fra Østen”.

 

Gruppen kendes under flere navne, afhængig af hvilket land de er i. I Korea kaldes de DBSK, der står Dong Bang Shin Ki, mens de i Kina er kendt som TVXQ/TVFXQ, hvilket står for Tong Vfang Xien Qi, og sidst i Japan hedder gruppen THSK, som står for Tohoshinki. Vi nøjes med at kalde gruppen for DBSK i dette indlæg.

 

DBSK består af disse fem talentfulde medlemmer:

 

    U-know Yunho          Max Changmin            Hero Jaejoong          Micky Yoochun            Xiah Junsu

   (Gruppens leder)

 

Som du måske tidligere har læst i vores blogs, er SM Entertainment et af de største pladeselskaber i Sydkorea, og de står nemlig også bag gruppen DBSK. DBSK debuterede i december 2003, hvor de optrådte live ved en BoA (en superkendt koreansk sangerinde) og Britney Spears showcase-koncert. De sang en a cappella version af ”Oh Holy Night” sammen med BoA, og derefter optrådte gruppen med deres debut single ”Hug”.

 

Se deres debut her.

 

 

Efterfølgende har DBSK haft succes med rigtig rigtig mange hits, så som ”The Way U are”, ”Rising Sun”, ”Show Me Your Love”, ”Fighting Spirit of the Dong Bang”, ”O-Jung.Ban.Hap.” og ”Mirotic”. Sangen ”Fighting Spirit of Dong Bang”, der betyder ”Østens kampånd”, er Sydkoreas officielle sang til VM i fodbold i 2006. Derudover er ”Show Me Your Love” et hit, lavet sammen med kollegaerne Super Junior.

 

I 2005 debuterede gruppen i Japan, og her lavede de en masse musik på japansk, hvilket har taget japanerne med storm. DBSK formåede at udgive 34 japanske singler, hvor flere af dem kravlede op som førstepladsen på de  japanske hitlister. For at nævne få af de japanske singler er der bl.a. ”Stand by U”, ”Survivor”, ”Share the World” og ”Summer Dream”. Efterhånden som drengene har lavet så meget japansk musik, kan de også tale flydende japansk.

 

Udover Korea og Japan, har DBSK også haft success i Kina. De har nemlig oversat 9 af deres koreanske sange til kinesisk.

 

DBSK har bogstaveligt talt vundet utallige priser gennem årene. I Korea alene, er de blevet nomineret 53 gange i 8 forskellige award shows, og ud af de 53 nomineringer har de vundet 50 priser! DBSK har også vundet internationale priser i Japan & Thailand, og her er statistikken endnu vildere. Gruppen har vundet 18 priser ud af 18 nomineringer. Udover disse awards, har gruppens sange også vundet 37 priser (uden nomineringer) i forskellige koreanske musik shows.

 

Drengene fra DBSK er blevet kendt for deres evner til at synge, rappe, synge a cappella samt danse, og de betragtes som Sydkoreas mest succesrige og talentfulde gruppe. Dette kan selvfølgelig diskuteres, efter smag og behag, men en ting der er et faktum: DBSK har verdens største officielle fanklub i verden. Fanklubben hedder Cassiopeia i Korea og BigEast i Japan, og har i alt ca. 1 mio. medlemmer. Cassieopeia kom i 2008 i Verdens Guiness Rekordbog for at være verdens største officielle fanklub med 800.000 medlemmer. DBSK’s officielle fanfarve er rød.

 

I 2009 lagde de tre medlemmer, Hero Jaejoong, Micky Yoochun og Xiah Junsu, sag an mod deres pladeselskab, SM Entertainment, pga. kontraktens strenge betingelser samt uretfærdige ændringer i kontrakten uden medlemmernes samtykke. Det var en lang sag, og i 2012 blev det afgjort, at medlemmernes kontrakt blev ophævet i juli 2009, og begge parter måtte ikke blande sig i hinandens aktiviteter. De tre ovennævnte medlemmer, fortsatte deres sangkarriere i både Korea og Japan som den nye gruppe, JYJ (der er initialerne af medlemmernes fornavne), under et andet pladeselskab.

 

I 2011 lavede DBSK et comeback, som en duo, med de to resterende medlemmer, U-Know Yunho og Max Changmin. Siden har de udgivet både koreanske og japanske sange som ”Keep Your Head Down”, ”Superstar” og ”Catch Me If You Wanna”.

 

 

                  Nuværende duo, DBSK                                                      Gruppen, JYJ

 

Gennem DBSK’s karriere, har de i alt udgivet 5 koreanske albums, 1 koreansk Julealbum, 6 koreanske singler, 5 japanske albums, 1 japansk opsamlingsalbum, og 34 japanske singler. I alt har DBSK solgt over 10 mio. eksemplarer af albums, singler og DVD’er.

 

Er DBSK legendariske? Eller hvad synes du om DBSK?

Loading ...