K-pop bølgen: So Nyuh Shi Dae

Så er det blevet pigernes tur!

 

Vi tager en pause fra drengegrupperne og hopper samtidigt tilbage til SM Entertainment med de friske farverige piger fra So Nyuh Shi Dae, også kendt som SNSD eller Girls’ Generation på engelsk.

 

Pigerne debuterede i 2007 og betragtes af nogle som den kvindelige udgave af Super Junior… gruppen er stor, hvad angår antal af medlemmer, og så er de også fra pladeselskabet SM Entertainment. Girls’ Generation kom med et forfriskende sødt og uskyldigt image og anses for at have startet den efterfølgende bølge af nye pigegrupper. Gruppen består af 9 piger med hver deres charme.

 

  

Taeyeon                                       Yoona                                        Tiffany

 

 

Sooyoung                                                Hyoyeon                                       Sunny

 

 

Jessica                                      Seohyun                                       Yuri  

 

Pigerne startede med et uskyldigt image i deres debutsang af samme navn som gruppen (”So nyuh shi dae”), og siden hen har de prøvet sig af med et sødt og nuttet image med sange som ”Gee”, ”Kissing You”, og derefter gået til et lidt mere sexet image med ”Genie” og ”Run Devil Run”. På det seneste hoppede de så over til en lidt mere cool hip hop stil med deres ”I Got a Boy”.

 

Siden deres debut har SNSD haft kæmpe succes, som har givet dem kælenavnet ”Landets pigegruppe”. De blev også kåret som de mest populære kvindelige sangere 4 år i træk gennem en popularitetsafstemning. Siden deres debut har pigerne solgt over 5 millioner albums. De har forsøgt at slå igennem i USA og blev de første koreanske kunstnere til at optræde i det amerikanske talkshow David Letterman’s Late Show med ”The Boys” i engelsk version.

 

 

SNSD’s fans kaldes for S♥ne, altså Sone. ”S” står for ”SNSD” og ”one” står for fansene, så tilsammen betyder ”Sone”, at SNSD er som ét med fansene. Desuden udtales Sone som ”so-one”, der kommer fra det koreanske ord ”sowon”, der betyder ønske. Navnet til denne fangruppe, stammer fra deres hit ”Sowoneul malhaebwa”, eller oversat til engelsk “Tell me your wish”. Deres officielle fanfarve er pink.

 

Der er også blevet plads til soloaktiviteter; Taeyeon har fx sunget enkelte soundtracks såsom ”If” for tv-serien ”Hong Gil Dong”. En subgruppe med Taeyeon, Tiffany og SeoHyun blev også dannet, med navnet ”TaeTiSeo”. Gruppen debuterede i 2012 med ”Twinkle”, en 70-80’erne inspireret funky sang.

 

Pigerne har ligesom mange af de andre grupper forsøgt sig med skuespil; Yoona og Yuri har fx været med i henholdsvis tv-serierne ”You are my destiny” og ”Fashion King”, og Jessica har lavet teater med musical versionen af ”Legally Blonde”.

 

Grundet deres store popularitet og udseende har pigerne også tiltrukket masser af modeljobs. De har derfor været frontfigurer for over 70 reklamekampagner siden deres debut. Her har de oplevet rigtigt meget; de har stået og sunget om kyllinger til Domino’s Pizza reklamer, medvirket i mobilreklamer og selvfølgelig også været i reklamer til skønhedsprodukter. 

 

 

Hvilken af pigerne er din favorit? Og hvorfor?

 

Loading ...