K-pop bølgen: Big Bang

af , torsdag 7. marts, 2013
K-pop bølgen: Big Bang

Kongerne af koreansk hip-hop

 

Big Bang er ikke bare endnu et af de mange boybands der findes inden for K-pop verdenen… de er nemlig betragtet som et af de største! Læs mere her.

 

Big Bang er et R&B/hip-hip boyband fra 2006, der i dag er blevet super populær verden over. Nu undrer du dig sikkert over, hvorfor Big Bang’s musik betegnes som K-pop, når de er en R&B/hip-hop gruppe… Det er fordi K-pop er blevet et begreb, der omfatter alt inden for populært koreansk musik.

 

YG Entertainment (der er lige så stor som SM Entertainment) er pladeselskabet, som står bag drengene. Gruppen blev dannet gennem reality tv-serien, Big Bang Documentary, der handler om, hvordan talentspejderne fra YG Entertainment trænede de nye stjerner og sammensatte gruppen. I serien startede de med seks medlemmer, men et af medlemmerne blev elimineret, og Big Bang består nu af disse fem talentfulde drenge:

 

    

         Taeyang                      T.O.P                       G-Dragon                   Seungri                     Daesung

            (vokal)            (rapper & beatboxer) (gruppens leder & rapper)    (vokal)                        (vokal)

 

Big Bang’s første album hedder ”Bigbang Vol. 1”, der bl.a. indeholder et remake af Maroon 5’s sang ”This Love”, sunget af G-Dragon. Først i 2007 slog Big Bang alvorligt igennem med hittet ”Lies”, som lå nr. 1 i Korea i hele syv uger. Efterfølgende har de lavet hits såsom ”Last Farewell” og ”Haru Haru,” der har været lige så succesfulde.

 

Prøv at høre G-Dragons fortolkning af ”This Love” – den er ret sej!

 

 

I slutningen af 2009 var Big Bang den gruppe, der blev mest søgt på i Sydkorea. Deres succes bredte sig til Japan, og Big Bang var den første gruppe fra Sydkorea, der har vundet flere priser i Japan. Big Bang har i alt solgt over 4 mio. albums i Korea, Japan og Asien, samt over 65 mio. digitale singler på verdensplan! Derudover er deres mest populære sange blevet set over 300 mio. gange på YouTube.

 

Gruppens medlemmer, især G-Dragon, fokuserer meget på at skrive og producere deres eget musik, hvilket har ført til meget ros fra musikindustriens eksperter. Gruppen holdte en pause på næsten 2 år, i perioden 2009-2011, hvor de enkelte medlemmer fokuserede på soloaktiviteter. Taeyang og G-Dragon har udgivet soloalbums, mens T.O.P, Daesung og Seungri har prøvet sig af som skuespillere og har medvirket i film og serier. Du kender måske Taeyangs solo hit ”Wedding Dress”, som er blevet ret kendt verden over.

 

I 2011 genoptog Big Bang deres gruppeaktivitet og udgav albummet ”Tonight”, med et hit af samme navn, der blev rigtig godt modtaget af fansene. I 2012 hittede de med bl.a. ”Monster”, ”Bad Boy” og ”Fantastic Baby”.

 

Big Bang’s officielle fanklub kaldes for VIP, hvilket står for ”Very Important Person”, som det også gør i andre sammenhænge. Big Bang har ikke en officiel farve, der repræsenterer dem, men det er blevet en selvfølge at fans står med gule kroner, i stedet for lysstave, til deres koncerter.

 

 

Big Bang kan anses som veteraner i K-pop verdenen med alle de hits, de har lavet.

 

Hvilken Big Bang sang er din favorit?

Loading ...