Dit bedste ferieminde

af , mandag 11. februar, 2013
Dit bedste ferieminde

Del din bedste ferieoplevelse

...og inspirer dig selv og andre til nye historier.

 

Vinterferien er startet for mange af jer, og for andre begynder den måske i næste uge. Hos Movellas vil vi derfor gerne vide:

 

Hvad er dit allerbedste minde fra en ferie?


Det kan for eksempel være sommerferierne hos dine bedsteforældre, hvor I altid badede ved stranden og plukkede jordbær eller skiferien, hvor du og den svenske pige i nabohytten blev bedste venner.

Tænk lige tilbage på nogle af de ferier, du har holdt for nylig og dengang, du var yngre. Vil vi rigtig gerne høre om dit bedste minde, så del det i kommentarfeltet. Måske bliver du selv inspireret til at bruge det i din næste historie, eller det kan blive udgangspunktet for andres historier. Hvem ved?

Det kan ofte være nemmere at skrive en historie, der tager udgangspunkt i din egen hverdag eller dine minder, for her får du miljø og personer foræret, da du jo allerede kender dem i forvejen. Du ved, hvordan der så ud, hvordan personerne talte, og hvordan der dufter og føles om eksempelvis sommeren.

Så til tasterne og ned i kommentarfeltet med jer og svar på:

 

Hvad er dit bedste ferieminde?

 

Du må meget gerne komme med detaljer og grundige beskrivelser. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og rigtig god vinterferie (til de af jer, der er så heldige at have den slags:)

 

 

Loading ...