Hvilke bøger læser du?

af , fredag 25. januar, 2013
Hvilke bøger læser du?

Mangler du inspiration til hyggelæsningen?

Her kan du læse om de nyeste ungdomsbøger..

 

På Movellas har vi kigget lidt på de nyeste ungdomsbøger. Nedenfor finder du de udvalgte titler, samt en kort præsentation af dem.

 

 

En del af mig er en letlæst, gysende fortælling om teenageren Camilla, der ikke er som de andre piger. Hvis det ikke var for Mia, ville hun føle sig meget alene. Men hvem er Mia egentlig?

”Der går ikke nogen Mia i vores klasse“.
Bag ved Viktoria står Selma og undertrykker et fnis. Beate holder masken.
Jeg knytter næven. Det dunker op gennem min arm.
”Lad nu være …“ siger jeg.
Viktoria ryster på hovedet og skrider.
”Du er altså mærkelig, du er.“
Citat fra bogen.

Mia er farlig og ustyrlig, og sammen med hende, gør Camilla ting, hun ellers aldrig ville turde…

Palle Schmidt: En del af mig udkommer den 18. januar 2013.

 

 

Lukas min Lukas et stærkt og fængende portræt af en ung pige og hendes kaotiske livssituation.

Amalie skal til møde på kommunen. Det går ikke ret godt, hverken derhjemme eller i skolen. Alting roder, men Amalie gider ikke tale fremtid. Hun vil hellere drømme om Lukas med de smukke øjne, og læseren følger med ind i det spind af løgne, vrede og misforstået omsorg, der får Amalie til at gøre noget, hun ikke skulle have gjort …

Jeg vil have mere af deres varme. Jeg vil have mere af deres medfølelse. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men pludselig kan jeg ikke stå imod.

”Han greb fat i mig,” siger jeg. ”Og så prøvede han at …” ”… tvinge dig til noget?” Lises øjne er store.

"Hvor meget skete der?” spørger hendes mor. ”Du bliver nødt til at fortælle præcis, hvad han har gjort.”

 

Og da jeg først er kommet i gang, er det slet ikke svært. Jeg ser billeder fra forskellige film for mig. Jeg husker ting, jeg har læst om i avisen. Jeg fortæller alle mulige detaljer. Og det føles fuldstændig, som om det virkelig er sket.

- Citat fra bogen.

Nanna Gyldenkærne: Lukas min Lukas udkommer den 21. januar 2013.

 

 

Igår var idag i morgen

Året er 1996, og sekstenårige Emma har lige fået sin første computer. Hendes bedste ven, Josh, har vundet en CD-ROM med 100 timers online-adgang. De tænder computeren og logger på - og med ét er de femten år fremme i tiden, i 2011, og på Facebook! Ansigt til ansigt med sig selv som voksne.

Emma dobbeltklikker på "Facebook" , og en hvid boks dukker op på skærmen. Så skriver hun sin email-adresse igen og sit password, men i stedet for at trykke Enter kigger hun på mig. Jeg har altid forestillet mig, at en tidsrejse ville være så stort og epokegørende", siger hun. " Ligesom Rejsen til det ukendte og Tilbage til fremtiden. Men herinde er det eneste folk går op i, lamme feriebilleder og alle mulige almindeligheder.

- Jeg er lige ved at sige: Eller om at gifte sig med den hotteste pige på skolen. - Jamen, hvorfor tror du folk skriver det der om muffins og alt det'? spørger jeg.

Jay Asher & Carolyn Mackler:Igår var idag imorgen udkom i 2012.
 
 
 
 
 
 
Jeg begyndte sådan set bare at gå
En dreng skal med sin far bygge et ægte mandigt raftehegn. Det er en god dag. Det er en rigtig rar dag. Men hvorfor gemmer mor sig? Hvorfor vil hun ikke se det hegn. Hvorfor kan hun ikke lide det? Hvorfor vil han gerne have far til at tro at han godt vil bygge det hegn. 
Hvad fanden foregår der også inde på det soveværelse?

En pige går alene hjem fra byen. Det sker der jo ikke meget ved. Tænk sig at have været ude i den ekstra korte kjole. Den mor synes får hende til at ligne noget snusk. Men så I lige hvordan han kiggede på hende?
Men når man går ude om natten og en mand også gør det, skal man så gå sammen? Hvad hvis man ikke kan andet end gå med en gammel mand midt om natten. Hvad hvis du ikke kan løbe væk? Er man så gammel nok til den korte kjole?

Den nye pige på vejen ... hun er lækker. Altså rigtigt lækker, med bryster og sådan. Men hvordan kommer man lige til at tale med hende, når man er yngre og ikke så sej og bare kan se efter hende når hun går tur med hunden. 


Kim Fupz, rejser en masse spørgsmål. Han stiller den unge læser spørgsmål til de almindelige ting: Sex, Kærester, Prævention. Men han tør også skrive om dem der får tæsk. Om dem der er skilt. Han tør sætte spørgsmålstegn ved ens forældre. 
Kim Fupz Aakeson: Jeg begyndte sådan set bare at gå udkom i 2011.
 
 
 
Kan du anbefale flere gode bogtitler?
Du må meget gerne dele dine yndlingstitler med os på Movellas!
Skriv i kommentarfeltet herunder...
Loading ...