Digte

af , onsdag 21. november, 2012
Digte

Tør du prøve kræfter med lyrikken?

Gode råd til hvordan du skriver et digt..

 

Hvordan skriver man et godt digt og hvordan er det opbygget?
Når man skriver digte, er der intet, der er rigtigt eller forkert - kun fantasien sætter grænser for hvordan dit digt skal være.

 

Inden man skriver, skal man tage stilling til hvordan digtet skal bygges op. 
Ønsker man at digtet skal have en god stemning, kan det være en god idé, at få det til at rime. Digte der rimer, er for læseren sjovere at læse. Dog skal man være opmærksom på at digte, der rimer godt kan virke mere useriøse.

 

Bogstaverim

Et bogstavrim er hvor de samme konsonanter eller vokaler gentages over kort afstand for at skabe en effekt.

Et eksempel på et 'ekstremt' bogstavrim: Maler mester Madsen maler mange malerier.
 

 

 

Stavelsesrim (enderim)

Stavelsesrim er når hele ord rimer på hinanden - de står oftest sidst i hvert vers. En linje betegnes i et digt som et vers, og hvad man normalt betegner som et vers, kaldes en strofe.

Eksempler på et stavelsesrim kan være mand - tand, sol - stol.


 

Rimmønstre

Der er forskellige måder rim kan sættes op på. Den mest almindelige, er parrim.
Et parrim kan bruges i en strofe med fire vers eller over. Her rimer de to første linjer og de efterfølgende to linjer.

 

Jeg husker den vår, da mit hjerte i kim (a)           
undfangede drømmen og søgte et rimb) (a)           
hvis glans skulde synke, jeg ved ej hvorfra  (b)   
som når solen gik ned i Ekbatana(b)

(Sophus Claussen, ”Ekbatana”)
 

 

Derudover er der også krydsrim, hvor hver anden linje rimer og tiraderim, hvor alle linjerne rimer
 

Krydsrim

Intet betyder noget mere (a)
Nu hvor du er væk (b)
Smerterne bliver flere og flere  (a)
Jeg gemmer dem i min snart fyldte sæk (b)

 

Tiraderim

Hvis blot jeg havde kørt en anden vej (a)
Ville du være hos mig (a)
Men det er du ikke, nej (a)
Hvor jeg dog savner dig (a)

(Karen Boysen, "Ligeglad")
 

 

Gode råd og ting du skal være opmærksom på inden du skriver:

  • Alle tegn du sætter, har en bestemt betydning for læserens forståelse af digtet. Det mest almindelige for lyrik er, at der ikke bruges tegnsætning, men at man ved hjælp andre virkemidler som f.eks. linjeskift og stort begyndelsesbogstav skaber pauser og ophold i et digt. Ofte består et digt kun af ganske korte linjer, og det er derfor unødvendigt, at bruge tegnsætning. Hvis man skriver meget fortællende digte med lange strofer, kan det dog være en fordel. Tegnsætning er ikke forbudt i et digt. Det kan ofte være med til at gøre de lange digte mere læseværdige og overskuelige. Mange og lange sætninger uden punktum eller komma er også svære at styre rent rytmisk, læseren har ingen chance for at vide, hvor pauserne skal indlægges. Tegnsætning kan netop være med til at underbygge og fremhæve.
  • Hvis man har problemer med stavningen er det en god idé at få en anden til at rette digtet igennem. Ofte bliver man selv blind for stave-og slåfejl.  Det er ærgerligt og unødvendigt, med et digt af den slags distraherende fejl. Det fjerner læserens fokus fra indholdet.
    .
  • Vær altid meget præcis, og vær hellere enkel end famlende og konstrueret.  Hvis man anstrenger sig for meget falder det aldrig godt ud. Man skal ikke forsøge at skrive "digtagtigt", det virker ikke. Skriv på din egen måde, så bliver resultatet altid bedst.
     
  • Gå hvert eneste ord efter i digtet. Overvej om det kan undværes. Som digter er man nødt til at være selvkritisk også inden for dette område.
     
  • Det emne man vælger skal være så alle kan realitere til det. Det må gerne være personligt, men hvis man vil skrive om en specifik oplevelse, skal man huske på at alle nok ikke vil se det på samme måde. 

 

                                                                                                                                God skrivelyst!

 

 

 

 

 

 

Loading ...