Vi vil have runde personer!

af , onsdag 7. november, 2012
Vi vil have runde personer!

Movellas besøgte Københavns Hovedbibliotek, og der var virkelig gang i tastaturerne, da Movellas og 7. b fra Holbæk Private Realskole mødtes til en snak om realistiske og troværdige historier.

 

Movellas' communitymanagers er for tiden at finde på Københavns Hovedbibliotek, hvor vi i forbindelse med litteraturfestivallen "KBH læser" holder skriveworkshops for 7. og 8.-klasser.

Tirsdag kom 7. b fra Holbæk Private Realskole forbi, og eleverne skulle prøve at bruge deres egne barndomsgader som rammer for fortællinger.

Det kan være en god idé at finde inspiration i andre tekster, hvis man har lidt svært ved at komme i gang. Charlotte læste "Benny - en dreng fra Vangede" højt, en novelle skrevet af forfatteren Dan Turèll, så 7. b kunne blive inspireret.

Hvis du også vil læse historien, kan du helt sikkert finde den på dit skolebibliotek eller dit lokale bibliotek.

 

Personen Benny blev gennemgået af Christina, og eleverne opdagede, hvor vigtigt det er at have "runde" personer i sin historie, altså personer, der er grundigt beskrevet. Det gør nemlig teksten mere troværdig ogf spændende.

 

7. b gik selv i gang med at skrive, og flere af historierne er blevet til bidrag til konkurrencen "Barndommens gade" her på siden.

 

 Laura og Maria luftede idéer for hinanden:

- Jeg tror, jeg vil skrive om dengang, min far byggede vores hus, sagde Laura (til venstre).

- Jeg vil skrive om underlige ting, naboer gør, svarede Maria.

 

 

Martin, Marcus og Oliver var hurtigt i gang med deres historier.

- Jeg skriver om dengang, jeg faldt ned fra et træ på min gade og vågnede på hospitalet, sagde Marcus (i midten).

- Jeg kan se nu, at mine hovedperson altid har været flade, men nu skal de være runde, sagde Marcus, der også regnede med at gøre sig selv til hovedpersonen (til højre).

 

- Jeg bruger meget historien om Benny. Jeg vil skrive om, hvordan det engang var i min egen familie, og hvordan det er nu, sagde Tessa, der havde taget sin iPad med til at skrive på.

Josefine besluttede sig for at skrive om sin bror, for ham kender hun så godt, at hun kan beskrive ham grundigt og gøre ham til en "rund" hovedperson.

 

 

Dyb koncentration hos Jacob (til venstre) og Jasper! De syntes, præmierne i Movellas' konkurrence er så gode, at det ville være ærgerligt ikke at deltage!

 

Vi byder de nye movelister velkommen!

 

Kunne du også tænke dig at deltage i konkurrencen "Barndommens Gade"? Så klik HER og læs mere!

 

Loading ...