Elsebeth Egholm

af , onsdag 19. september, 2012
Elsebeth Egholm

Elsebeth Egholm - Danmarks ukronede krimidronning

...sådan omtalte JydskeVestkysten den danske krimiforfatter efter udgivelsen af hendes seneste krimi

 

 

Men hvem er hun egentlig?

 

I denne blog kan du få mere at vide om Elsebeth Egholm, som til Movellas krimikonkurrence vil læse og give feedback til den heldige vinder!

 

Kender du denne TV-serie?

 

 

..så er du allerede nået et stykke nærmere Elsebeth Egholm. Hun er nemlig idémageren bag krimi-serien "Den som Dræber"!!

 

Elsebeth Egholm debuterede i 1999 og har siden udgivet talrige romaner og krimier. Blandt andet krimiserien om Dicte, der er hovedpersonen i Elsebeth Egholms populære serie om Århus-journalisten, der forsøger at håndtere kærligheden, venskaber og ikke mindst fortidens spøgelser, mens hun samtidig, gang på gang, må se sig selv opslugt og dybt involveret i intense kriminalsager. Dicte-serien bliver nu omsat til en tv-serie i 10 afsnit med Iben Hjejle i rollen som Dicte. Efter planen skal serien vises på TV2 i 2013.

Elsebeth Egholm er en af Danmarks mest læste forfattere, og hendes bøger er desuden solgt til udgivelse på svensk, norsk, tysk, fransk, islandsk, italiensk, hollandsk, polsk og engelsk.

Elsebeth Egholm er født i 1960 i Nyborg, men voksede op i Lisbjerg ved Århus. Inden hun blev forfatter tilbragte hun fire år på Det jyske Musikkonservatorium, men skiftede så til Journalisthøjskolen i Århus.

 

Om sig selv siger Elsebeth Egholm:

 

Jeg har altid vidst, at jeg en dag skulle skrive bøger. Det lyder banalt, men sådan er det. Og krimier blev min genre. Allerede da jeg gik på musikkonservatoriet og spillede klaver, skrev jeg en historie om en studerende i solistklassen, som blev fundet død i sit Steinwayflygel. Jeg tror ikke, vedkommende blev særligt smigret, da jeg fortalte ham det. Sådan er det at være krimiforfatter: det er ikke alle, som forstår fascinationen af død og ulykke, lig og afskårne lemmer. Men bag det hele ligger jo en anden forelskelse: den i de store menneskelige følelser. Jalousi, hævngerrighed, had, kærlighed. En god krimi kalder på hele udtrækket. (kilde: www.elsebethegholm.dk)
 
 
Skynd dig til tasterne og deltag i Movellas Skandinaviske Krimikonkurrence. Måske er du heldig at vinde feedback fra Elsebeth Egholm eller spændende krimier!!! 
                                                                                                                                       
Loading ...