En tårevædet afsked :(

af , tirsdag 31. juli, 2012
En tårevædet afsked :(

Farvel fra Nina og Sara.

Tak til jer alle sammen for at have gjort vores tid på Movellas så dejlig.

Så er tiden desværre kommet til at sige farvel til jer alle sammen.

Vi har haft en fantastisk tid på Movellas, og vi har ELSKET at finde på konkurrencer og arrangere events og skriveworkshops, skrive blogindlæg og nyhedsbreve, men først og fremmest selvfølgelig at snakke med alle jer og at læse alle jeres fantastiske historier. Mon ikke vi også kommer til at holde lidt øje med jer inde på siden fremover - man bliver jo afhængig af det skidt!

Jeg skal starte på forfatterskolen for børnelitteratur her til efteråret, så jeg får travlt med at skrive selv. Derudover arbejder jeg både på TURBINE Forlaget og for Forlaget Tellerup, så hvis I en dag sender jeres manuskripter til dem, så kan det jo være, at det er mig der får fornøjelsen af at læse det og vurdere, om det er egnet til udgivelse!  :)

Nina skal tilbage på skolebænken og færdiggøre sin uddannelse til journalist - og så har vi et hemmeligt lille projekt, som I nok kommer til at høre om inden alt for længe... På helt lang sigt regner vi med at overtage verdensherredømmet, men der kommer nok til at gå lidt tid, inden vi er helt klar til det :)

I mellemtiden kan I stadig møde os til de skriveworkshops, som vi allerede har arrangeret rundt omkring i Danmark:

22. september i Rebild (tæt på Ålborg)

31. oktober i Fredericia

6., 7. og 8. november i København

20. november i Espergærde

Og så venter vi stadig på nogle flere datoer, som lige skal falde på plads.

 

Vi har selvfølgelig sørget for at finde en super dygtig afløser, som overtager alle de ting, vi normalt har stået for. Vi håber, at I vil tage godt imod Christina, som glæder sig rigtig meget til at starte på Movellas.

 

Så er der kun tilbage at sige TAK FOR EN FANTASTISK TID PÅ MOVELLAS!

Vi vil rigtig gerne holde kontakten, så hvis I har lyst, må I endelig add'e os på Facebook:

Nina 

Sara

 

Loading ...