Hvem vil være populær? Del I

Hvordan man får flere læsere - del I

Hvad skal der til for at skrive en bestseller? Og er det altid den bedste bog, der vinder?

Jeg så dette fantastiske citat i vinduet af en boghandel i London:

 

“There are 3 secrets to writing a bestselling novel. Unfortunately nobody knows what they are.”

“Der er 3 hemmeligheder om, hvordan man skriver en bestseller. Desværre er der ingen, der kender dem.”

 

Det er sjovt, fordi det passer. Der er ikke nogen formular for, hvordan man får succes, så hvis man kun går efter at blive populær, så er det nok ikke den mest realistiske plan, og man ender let med at blive skuffet. Det er svært nok overhovedet at blive udgivet! Men der er alligevel et par ting, som en forfatter kan gøre for at forbedre sine chancer for at få flere læsere.

 

Her er nogle af de ting, jeg fandt på nettet:

- Start en blog

- Skriv artikler for at få dit navn ud

- Lav en lækker hjemmeside

- Tag ud og skriv autografer

- Tag til events og arrangementer

- Opbyg et netværk i branchen

- Find på en virkelig god titel

- Lav et fantastisk cover

 

Puha, masser af arbejde! Men før man overhovedet sætter sig ned for at skrive en bestseller – skal man vælge den rigtige genre. Den rigtige gerne – i forhold til popularitet –er kærlighed, krimi og fantasy (jeg snakker kun om fiktion, or alle mulige selvhjælpsbøger har også masser af læsere).

 

Det er jo alt sammen fint – men hvis nogen skal give et godt råd, så er det første de siger som regel: Man skal skrive fra hjertet. Masser af forfattere skriver digte, selv om de godt ved, at de aldrig kommer til at tjene masser af penge eller få en hel masse læsere. Selv hvis de får deres digte (eller deres eksperimenterende eller avantgarde romaner) udgivet, så sælger det som regel ikke særlig meget, uanset hvor fantastisk det er. Der er bare ikke ret mange købere/læsere til den slags.

 

For mig er det vigtigste, som Shakespeare siger: Vær tro mod dig selv (to thine own self be true). Der er ingen glæde i at skrive, hvis du skriver noget, som du ikke brænder for. Nu kan man heldgivis publicere alle sine skønne tekster – selv digte og andre ”umulige” gerner her på Movellas og få læsere uden at tænke på, om det kan sælge eller løbe rundt. Hvis man virkelig gerne vil udgives på papir, så kan man teste sine ideer på Movellas og se, hvad andre siger til det og på den måde få en idé om, hvor populært det er.

 

Næste gang skal det handle om, hvordan man får flere læsere her på Movellas. I mellemtiden: Hvad synes I om det med popularitet? Er det fair, at nogle bøger og historier har mange flere læsere, selv om de måske ikke er de bedste? 

Loading ...