Results for #pause

  • Forfatter Amanda Juhl

    mumbled "Kursus"

    2 Likes

    Okay så. Jeg har ikke rigtig været aktiv siden søndag aften (ved godt det kun er to dage, men vil hellere melde det ud), og det er der en grund til! Jeg er nemlig på tegnsprogskursus ved CFD hele ugen, så der kommer ingen andre opdateringer herfra end denne, i hvert fald ikke i den her uge (men næste uge er en anden snak, og ligeså er weekenden).

    Jeg ville egentlig hellere sidde og redigere min roman, som jeg snart skal have gjort færdig, og jeg satser på weekenden til at få det gjort. Kan sikkert finde nogen i 'Forfattersprinterne'-gruppen, som gider redi-sprinte med mig. Er næsten sikker på, at det kan lykkes, hvis jeg virkelig tager mig sammen. Desuden har jeg et forlag, som venter på min i den anden ende, så jeg kan lige så godt komme igang xD

    Hvad går I og laver for tiden? Hvis I ikke har noget at lave, så kan I da altid bruge lidt tid på at lære håndalfabetet, så kan I i det mindste fortælle hvad I hedder til en døv. Det er rart at kunne, kan jeg hilse og sige!

    #SOS #SOS1 #redigering #pause #kursus
    Historietøsen
    6 months ago
    Det er i hvert fald en god ting at kunne ;-) selv om jeg desværre ikke får tid til det. Her går tiden nemlig som altid med arbejde og familie, men jeg må hellere tilstå, at jeg faktisk får skrevet en masse - især noter i hånden!! Og endelig kan jeg også bare skrive løs, hver gang jeg sætter mig foran computeren. Min krise er ovre, og det fejrer jeg hver evig eneste dag!!!

    Det lyder så fantastisk med din redigering - at du er så tæt på mål :-) Godt gået!!! Hvis du har lyst til skriveselskab om aftenen, må du bare sige til. Hvis alt går vel, får jeg mulighed for at gå skriveamok i aften. Det er altid hyggeligt at skrive flere sammen :-)
    Forfatter Amanda Juhl
    Fedt at du kan skrive. Det er altid fedt :D

    Ja, det går stille og roligt fremad med redigeringen her. Jeg er like... ikke engang halvvejs. Jeg mangler 134 sider endnu, haha. Men jeg er da på vej. SKAL altså bare være færdig i weekenden, så den kan sendes ind.

    Og jeg skal nok sige til, selvom det først bliver aktuelt i weekenden, for i de her hverdagen med kursus og alt det, er jeg helt flad :)
  • Forfatter Amanda Juhl

    mumbled "Kære venner, kære vælgere (pause)"


    Jeg har indtil flere gange, nu, talt om at ville holde noget pause. Grunden har været lidt svingende, men nu har jeg, siden sommer sidste år, følt en meget faldende lyst til at skrive - sådan helt generelt.

    Jeg ved ikke hvorfor, så det kan jeg, desværre ikke svare på, men jeg ved, at det har svinget en del. Forstået på den måde, at det har svinget imellem at være en decideret u-lyst til at skrive, og er nu gået over i en slags stress-tilstand, hver gang jeg sætter mig ned og vil skrive. Jeg kan simpelthen ikke, for God's green ones, skrive et eneste ord. Eller jeg kan godt, men de skal "presses" ud, hvilket blot stresser mig yderligere.

    Men hvorfor stresser jeg så? Det ved jeg ikke, eller det har jeg i hvert fald sagt til mig selv så længe, at jeg begyndte at tro på det. Men i dag, hvor jeg åbner øjnene, så ser jeg, at det er fordi jeg, ubevidst, lægger pres på mig selv. Jeg vil hele tiden blive bedre og bedre. Jeg sammenligner mig med andre om alt imellem hastighed hvorpå de poster nye kapitler på historier de skriver på (som fx movellas), til den alder folk har, når de bliver udgivet (her særligt på Forfatterforum).

    Og det stresser mig så meget, at jeg nu er nået til et punkt, hvor det er umuligt for mig at skrive. Jeg vil rigtig gerne, men der kommer intet ud af mine fingrer, so to speak. For lige så snart jeg sidder foran computeren og skal skrive, så stresser jeg mig selv så meget, at der intet sker. Jeg får simpelthen en klump i maven, og har det så dårligt, indtil jeg lægger word-dokumentet væk.

    Det er nu blevet så slemt, at jeg dårligt kan sidde foran min stationær, uden at få det psykisk dårligt og føle mig stresset/presset. Derfor har jeg ikke været særlig aktiv på hverken Forum, Mumbles eller Skype-chatten det sidste stykke tid. Fordi jeg ganske simpelt ikke kan holde ud at sidde foran min stationær derhjemme. Jeg vil rigtig gerne, men der skal tilsyndeladende intet til, før jeg stresser over skriveriet. Også selvom det intet har med det at skrive at gøre.

    Jeg har derfor brug for en pause, hvor jeg kan holde et halv til et helt års pause for al skrivning (selvfølgelig ikke lektier, de skal jo laves) samt alt der hedder skrivesider, -grupper osv. osv. For jeg tænker, at jeg har brug for en lang pause, før jeg kan 'genlære' mig selv at skrive, uden at stresse over det - fordi jeg som sagt slet ikke kan skrive for tiden.

    http://themadhatterwashere.wixsite.com/f..

    #pause #skrivestress #stress #hvorforstressvedskrivning #heletidennyekapitler #movellas #movellasDK #kærevennerkærevælgere
    Alittlebubble
    1 years ago
    Det vigtigste i livet er at lytte til sin krop, når den siger stop. Må alt godt være med dig i fremtiden, og så håber jeg da, at du vender tilbage på et tidspunkt! <3 Held og lykke med alt! :D
    Forfatter Amanda Juhl
    Det er jo det. Og så længe jeg stresser over at skrive, så er det at skrive ikke noget, som er godt for mig.

    Ved ærligt ikke, hvad jeg skal gøre, andet end at holde en pause, men forhåbentlig kommer det til mig eller også finder jeg nogen, som kan hjælpe mig :3
    Sofie R. E.Editor
    1 years ago
    Kender godt det stress du taler om, når alle andre bliver udgivet og alle andre skrive rigtig meget! :) bare slap af og lav noget hyggeskrivning, skriv hvad du har lyst til :)