last breath.

by
4charlue
+ like 16
  • Published:
    10 Jul 12
  • On 7 favourite lists
  • 1205 views
Blurb Nathan and Andrew were best friends. They could tell each other anything, they were inseparable. Until Andrew out of the blue decided that they shouldn't be friends anymore, and left Nathan hurt and alone. 4 years later, they again find interest in each other, as more than just friends. But will it work out, despite their past issues, and the issues their new found love possibly might bring them?
Plot keywords:
bedrag, yaoi, homoseksualitet, sorg, kærlighed
Category:
Realism
Rating:
Approx 9 minutes to read


last breath.

1. Friendship.

 

First time we met was in first grade.

"Hey, you know, if you have nobody to play with, you can play cars with me" I heard. I was confused if this possibly was directed at me, it couldn't be. I looked confused in the direction these words came from. "Yeah, you" Said the same boy. He was sitting on the floor staring at me with breath taking crystal blue eyes.

I looked back at him, and gave him a quick nod. I sat down on my knees, picked up a red Ferrari car, and instantly started making awkward car noises, spitting quite a bit. I had always been a shy kid,  but luckily for me, he was great at starting conversation, and instantly making you feel comfortable.

He stopped playing with his yellow Suzuki Crosser, and stretched out his arm to me. "I'm Andrew by the way," His breath smelled like strawberries, I could smell it all the way across the car carpet. "What's your name?"

I stopped making car noises, and put the car down, my hand still hovering over it. I contemplated whether or not I should shake his hand, my mum always told me that I shouldn't talk to strangers, but she also told me to try and make friends today. After a moment of thinking, he still hadn't put his hand down, he just sat there smiling at me, I noticed how one of his front teeth were missing. I grabbed his hand slowly, but didn't shake it, we just held each other's hand awkwardly, but of course that wasn't considered awkward back then. "I'm Nathan" I mumbled.

We went straight back to silently playing cars, until Andrew broke the silence. "Nathan," He said. "Will you be my best friend?"

I looked up at him, and for the first time since we entered the classroom, I actually smiled. I had never had a best friend before, I had never had an actual friend before. "Yes," I smirked. "I will be your best friend"

He laughed silently. "Cool"

Now he will barely look at me. We were best friends until 6th grade, when he started hanging out with the "cool kids". We used to walk together to school every morning, as he only lives a couple of houses down my road. But one morning, that was supposed to be just another normal morning, we met outside his house, and he told me the words I feared he would say one day. I knew everything was too good to be true, stuff like this doesn't happen to people like me, not for long periods of time anyway.

"Nathan," His breath formed a white sky in the winter air. "I don't think we should be best friends anymore. I got new friends, that are.." He paused for a second, considering his word choice, maybe he was looking for a word that would hurt less, but it didn't matter which word he chose, it still hurt as much. "Different from you"

Those words hit me right in the stomach, punching any breath I had left in me out, and before I could say, or think anything, his "different" friends came walking in our direction. "My friends and I are walking to school together now," He said. I could see that he felt bad for me, but not bad enough to reconsider our friendship. "See you at school, Nathan" He said, quickly catching up with his new best friends.

The day today, we're in 10th grade, and Andrew is still hanging out with those "cool and different" people. To Andrew, I'm practically invisible. It's like he has forgotten everything about that strong bond we once shared. He has forgotten how we used to sneak out together every Wednesday night, and drive our bikes for 30 minutes to this hill, just to watch the sun go down together, in silence. And how he used to come home to me at night, sobbing and shaking, because his parents had been fighting again. I would comfort him. "Everything's gonna be okay," I used to whisper to him. "You have me. You always will"

"You promise?" He sobbed back. "Always?

"Always." I assured him.

 

Comments (26)

  • ChokofantenUhm... Er en bøf til engelsk, så kan ikke rigtig give dig noget feedback :c Men det jeg forstod af den, virkede virkelig godt :3 Altaå handlingen og sådan :3
  • PsiphphWow, det er virkelig godt. :3 Jeg er ikke den bedste til engelsk, så jeg kan ikke sige, hvis der er stave - eller grammatiskefejl. :3
    Der er vist et sted, du har skrevet they're i stedet for their... tjek det lige og se om det er rigtigt. ;)
    Du er utrolig god til at beskrive, og historien virker meget realistisk. Man forstår fuldstændigt, hvad han føler, og man bliver helt trist af at læse det. :')
    Jeg elsker dit plot... for... jah, jeg kan bare godt lide sådan noget. :D
    -Og så er det ikke noget man normalt ser så meget her inde. :3 (Hvilket, efter min mening, er ret trist.)
    Du får et kæmpe megastort like fra mig og min veninde. ;) Vi kan desværre kun give dig et... men hvis vi kunne, havde du fået en hel masse. ;)
  • Cecilie G.Du har et rigtig flot sprog! :) Virkelig et imponerende godt engelsk. DU beskriver tingene og følelserne flot, så det er let at leve sig ind i historien.
    Lige i starten skrev du: the boy that had said that, sætningen virker på en måde lidt besværlig at læse. Jeg ved ikke om det giver mening, men det føltes som om jeg `snublede´ over den, da jeg læste. Måske kunne du i stedet nøjes med at skrive the boy that had talked, eller sådan noget? :) Det kan selvfølgelig også godt være, at det bare er mig, der er fjollet :)
    Og så var der en stave/tastefejl
    Og så skriver du they're, jeg regner med at der skal stå deres, så i stedet mener jeg, at der skal stå their :)
    Men ellers fandt jeg ingen sproglige fejl, hvilket er meget flot!!! :D Og det lyder også som en rigtig god, og lidt sørgelig handling, og jeg glæder mig til at læse mere :)
  • Isabell ElenaFor det først vil jeg sige, at dit engelske sprog er ekstremt godt! Dit ordforåd er stort, og du har mange synonymer, så du ikke hele tiden siger de samme ord, det skal du have ros for. Udover det, skriver du også rigtig smukt. Detaljeret, men uden at det bliver for langtrukkent, hvilket jeg rigtig godt kan lide!
    Du beskriver så meget, så smukt, det er fantastisk.
    Det er en meget sørgelig fortælling, og jeg læste den igennem med glæde, og tårer i øjnene.
    Jeg håber du ved hvor god du er, at du virkelig har talent!
    Det er ikke ret tit det sker, næsten aldrig. Men jeg vil næsten mene, at det du har gjort indtil videre, er perfekt. Perfekt! Du får et stort like af mig! :-)

    Jeg er fra forummet hvor du skrev forresten!
  • ElliaSmuk skrevet. Jeg elsker at den handler om homoseksualitet og især den hos drenge. Jeg synes at der har været en tendens til at der er blevet skrevet meget om to piger og det er skønt at se en anden vinkel. Dit sprog af flot og du slipper rigtig godt fra det engelske, jeg opdagede ikke nogen fejl. Super arbejde. :)
By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. You can find out more by following this link.
Ok