I will not make the same mistakes that you did
I will not let myself
Cause my heart so much misery
I will not break the way you did,
You fell so hard
I've learned the hard way
To never let it get that far
Because of you I never stray too far from the sidewalk
Because of you
I learned to play on the safe side so I don't get hurt
Because of you I find it hard to trust not only me, but everyone around me
Because of you
I am afraid
I lose my way
And it's not too long before you point it out
I cannot cry
Because I know that's weakness in your eyes
I'm forced to fake
A smile, a laugh everyday of my life
My heart can't possibly break
When it wasn't even whole to start with
Because of you
I never stray too far from the sidewalk
Because of you
I learned to play on the safe side so I don't get hurt
Because of you
I find it hard to trust not only me, but everyone around me
Because of you
I am afraid
I watched you die
I heard you cry every night in your sleep
I was so young
You should have known better than to lean on me '
You never thought of anyone else
You just saw your pain
And now I cry in the middle of the night
For the same damn thing
Because of you
I never stray too far from the sidewalk
Because of you
I learned to play on the safe side so I don't get hurt
Because of you
I try my hardest just to forget everything
Because of you
I don't know how to let anyone else in
Because of you
I'm ashamed of my life because it's empty
Because of you
I am afraid
Because of you
Because of you
Du er en mand. Og jeg er blot en ung pige. Men jeg vil aldrig lave den samme fejl som dig. Jeg vil aldrig være så ondhjertet og kold, og så egoistisk. Min søster har prøvet på at forklare mig det. Men jeg fatter det ikke. Hvordan kunne du lade dig selv gøre det? Jeg kan simpelthen ikke se hvorfor. Hvad fanden er du? Et monster? Du er i hvert fald ikke min far. På ingen måde. Du er ikke min far længere. Skal jeg skrige det til dig? Hvordan.. hvordan kunne du tillade dig at være far til kun to døtre.. og forlade den tredje?
Men jeg vil ikke gå rundt og være sur. Jo, på mine søstres fødselsdage. På din. For ved guds skyld da jeg ved det. Og én gang i April, vil jeg også tillade mig det. Jeg vil ikke give mit hjerte så meget smerte. Den har oplevet alt for meget, til at kunne bære mere. Din lille usle kraftidiot. Hvorfor? Du har fejret alle deres fødselsdage indtil 2005. Eller et par år tilbage.. Jeg ved ikke hvornår du stoppede med at komme til deres fødselsdage! Pointen er, at du aldrig kom til min. Min fødsel var du ingengang med til. Min mor var bare en kæreste, du havde i et par måneder for at få noget sex. Dit uhyre.
Jeg vil ikke bryde sammen. Ikke som du gjorde. Jeg vil ikke få det så dårligt med mig selv, at jeg vil lade det gå ud over mit barn/mine børn, hvis jeg nogensinde får nogen. Jeg er glad for at jeg har fået en stor viljestyrke, tiltrods for alt hvad jeg har været igennem. Måske er det fordi jeg har været igennem alt det, jeg nu har været igennem. Jeg ved, jeg i hvert fald aldrig vil synke så dybt som at forlade sit barn.. sine børn.
Jeg har lært at stole på folk. Igennem årene. Jeg har endelig lært at stole på min mor, men det er kun fordi jeg fik en kæreste. Jeg stoler også på ham. Og på min bedsteveninde. Du skulle bare vide hvor meget smerte du har forårsaget mit hjerte! Hush, jeg foragter dig.. Jeg foragter dig, far.
Du får aldrig børnebørn at se! Du nåede lige at høre du havde fået et barnebarn, også døde du kraftedeme! Du valgte kun at være far! Ikke morfar. Du fik 3 smukke døtre. Mine to søstre.. og mig. Med tre forskellige kvinder. Mine søstre er gudesmukke, og dem var du sammen med. Så tit, og oftes som muligt. Men mig? Nej, mig var der ingen kærlighed til. Du kneppede min mor, rent ud sagt og forlod hende. Jeg var et uønsket barn! Min mor ville gerne have mig, jeg var ønsket da hun opdagede hun var gravid - men før.. Jeg var ikke planlagt. Men jeg ville møde dig.
For hvordan tror du en lille pige har det, når alle nede i børnehaven og alle i folkeskolen blev hentet af deres forældre, mens jeg blev hentet af min søster og mor.. Du skulle bare vide hvor meget der er sket i mit liv. Jeg er kommet i plejefamilie far. For lang siden. De var først min aflastningsfamilie. Jeg har levet med selvmordstanker, depression - og nu er jeg blevet erklæret ADHD-barn plus OCD. Hvor er jeg bare stolt af mig selv! Men.. At du kun ville have Ina og Carina.. og som Ina sagde: "Han ville ikke være far igen." Kunne du ikke have sagt det? Hvis du havde været der.. Du var der kun for dem, ville kun have dem. Også da du vidste jeg rent faktisk var her. Du fik dem til at føle sig smukke. Og det er de også. Men jeg.. Min bedsteveninde måtte få mig til at indse at jeg er smuk. Prøv at se mig, far! Se mig! SE NED PÅ MIG, FRA DEN HIMMEL MIN SØSTER MENER DU BEFINDER DIG I! Jeg er fucking smuk. Jeg har en kæreste. Jeg bliver sammen med for evigt, for resten. Han hedder Johan. Og han er nok den der bliver far til mine børn. Her er din svigersøn. Han er der for mig! Han er den der får mig til at føle mig som den smukkeste i verden. Han er en lille udgave af dig, jeg har bare følelser for ham her.
Ved du godt hvor meget du ødelagde mit liv ved ikke at ville have mig? At jeg først nu, efter at have fundet Johan, at jeg føler mig lykkelig? Hel? Fuldent? Og den fejl.. den fejl du begik. Den vil jeg aldrig begå. At gå fra et barn, uden at få ham/hun til at føle sig elsket og smuk først. For du fik mig til at føle mig uelsket, ved kun at ville have mine søstre. Men det kunne de jo ikke vide. Men ved du hvad far? Kære søde farmand.
Jeg hader dig.