"Nej, jeg har ikke lyst til at tage med dig på arbejde far. Det lyder ikke særlig sjovt. Slut!" sagde jeg irriteret til min far. Vi sad ved spisebordet ude i køkkenet og spiste morgenmad. Min mor kiggede opgivende på mig.

"Kathrine.. Tag nu med din far, det bliver sjovt!" sagde min mor overbevisende og smilede til mig.

"Nej," sagde jeg bare koldt og tog en bid af min nutella mad.

"Ej, kom nu Kathrine! Der bliver da super sjovt! Drengene har altid gerne villet møde dig," sagde han og blinkede til mig. Jeg sukkede og kiggede opgivende på min far.

"Okay så, men kun denne ene gang," sagde jeg lidt surt og rejste mig. "Jeg går ind og finder noget tøj."

"Dejligt skat! Jeg vidste at du havde lyst," sagde min far, glad for sin sejr.

Jeg gik sukkende ind på mit lille værelse. Det var lille, men pænt og moderne. Jeg havde en sovesofa i hvid i den ene ende af rummet, et gennemsigtigt, lille, hvidt bord foran og en buket røde blomster i en vase oven på bordet. I den anden ende havde jeg mit store musikanlæg, et par billeder af nogle blomster i lidt forskellige farver, mit skrivebord og min hvide skrivebordsstol. Æggestolen, kaldte jeg den, da den var formet lidt som et halvt æg. Så havde jeg et irriterende, knagende trægulv i lysebrunt. Ved siden af min dør, havde jeg et lille klædeskab, i hvidt. Ja, jeg havde ret meget hvidt på mit værelse, men puderne på mit seng, eller sofa, var da lidt farverige. Og så havde jeg jo billederne.

Jeg åbnede mit klædeskab og fandt noget tøj frem. Det vil sige nogle mørkeblå jeans, et brunt, flettet bælte og så en hvid, løs trøje, som skulle sidde nede i bukserne. Jeg tog tøjet på, og kiggede mig i mit spejl, som hang på væggen ved siden af min seng. Det var hvidt i kanten. Selvfølgelig.

Det blev overraskende pænt, mit sæt. Mere end jeg forventede. Jeg smilede lidt tilfreds for mig selv.

Jeg redte mit brune, lange, krøllede hår, satte et par hårnåle i her og der, for at det skulle se pænt ud. Ikke kedeligt, men enkelt og pænt. Så lagde jeg et tyndt, men pænt lag øjenskygge, i rosa, noget sort mascara, og lidt foundation. Enkelt og pænt. Jeg fandt en af mine hvide Gucci tasker frem, og tog lidt forskelligt nødvendigt ned i den. Det vil sige iPod, deodorant, hårspænder og elastikker, min mobil, lidt ekstra make up og min pung. Det var det jeg generelt havde med mig over alt.

* * *

Vi sad i bilen på vej til Louis' og Harry's lejlighed. Min far sad og slog lidt på rattet med sin pegefinger, i takt til melodien som var i radioen. Det var vist en af One Directions sange. Den ved navn.. Up all night? Jeg var ikke helt sikker. Jeg sad og kiggede lidt ud af vinduet da min far spurgte: "Glæder du dig så?"

"Æh, det ved jeg ikke. Jeg kender dem ikke," svarede jeg og smilede uinteresseret.

"Jeg mener nu, at du skal glæde dig," sagde han glad. "Og jeg tror du får lyst til at lære dem at kende, når du først har mødt dem." Jeg kunne godt se på min far at han kunne lide dem. Af hvad jeg havde opfanget, var han lidt som en far for dem. Jeg vidste ikke hvorfor, men det gjorde mig irriteret. Han var altså min far.

"Det glæder jeg mig da til," sagde jeg ironisk og smilede til ham. Derefter kiggede jeg ud af vinduet igen.

Det skulle nok blive sjovt det her.

* * *

"Så er vi her," sagde min far og pegede på en bygning. Den var ret flot, og den så stor ud. Vi kørte ind på en lille parkeringsplads ved siden af.

Nu skulle jeg møde One Direction.