Felicia trak vejret tungt. I dag ville hun få svar på sin ansøgning, om at få plads på væbnerskolen. Hun stak til maden og sad det meste af formiddagen på sit værelse, mens hun kiggede fraværende ud i luften.

"Frøken Felicia, der er brev til Dem!" råbte Vilane.

"Jeg er på vej!" Med et, skete der en forvandling med Felicia, endelig ville hun få det at vide. Så måtte det briste eller bære.

"Det kan de ikke! Det kan ikke være sandt!" Sagde hun grådkvalt. Men det var sandt.

Vi kan desværre ikke modtage Felicia Hind, som page på Tortall's væbnerskole, da vi i forvejen har for mange. De er heller ikke adelig, og desuden en pige, så De er prioriteret lavest. Vi beklager dybt.

Stod der.

Hun løb op på sit værelse, og fandt et af sine sjaler frem. Hun smed hurtigt lidt penge, og noget mad ned i, og listede ned, så Vilane ikke så hende.

Da hun ikke længere kunne ses fra huset, satte hun farten ned. Hun gik og gik, i flere timer, blev ved og ved, hun havde ingen styr, på hverken tid eller sted. Til sidst, endte hun inde i en skov, hvor hun besluttede sig for at holde hvil. Hun pakkede sin mad ud, og spiste lidt. Hun var heldigvis kommet over chokket, fra da hun fik afslaget.