Kristen's P.O.V.

”Her.. Nu glemmer du mig ikke” Sagde Louis med et smil og rakte et hjemme lavet perlearmbånd af forskellige farvede perler. ”Tak, men jeg glemmer dig aldrig alligevel Lou!” Svarede jeg og tog armbåndet på. Han hoppede nærmet op på mig og krammede mig. Jeg grinte. ”Du kvæler mig Lou!” Han løsnede sit greb, men holdte ikke op med at kramme mig. ”Lov mig du kommer tilbage Boo, okay? Og lov mig du sender et postkort fra London til mig hver dag!” Hviskede han og trak sig væk så han kunne se mit ansigt. Han smilede, selvom endnu tåre trillede ned af hans kind. ”Det lover jeg” Jeg fniste og krammede ham igen. ”Kom så Kristen, vi kører nu!” Hørte jeg min mors stemme råbe. Hendes øjne var lige så blanke af tåre som mine og Louis’ var. Hun stod sammen med Louis’ mor også, hun var også grædefærdig. Jeg slap Louis og løb hen til min mor. Jeg tog min mor i hånden og kiggede tilbage på Louis og hans mor. Jeg vinkede til ham og sendte ham et smil, mens tårerne trillede ned af mine kinder.