"E-m-m-a" lød en stemme. Den kaldte på hende. Trak hende fra lyset til mørket. Hun var i tranche og kunne ikke slippe ud af den hårde skal af ondskab og sorg.Den pressede alt liv og glæde ud af hende. Alle de gode minder, var væk. Hendes livsglæde og selvtilid, væk som en varm sommerdag, væk som fuglene, væk som for altid.