Numb - One Direction (+14)

+ Add to favourites+ Become fan of author
by
Scream
+ like 29
  • Published:
    21 Mar 12
  • On 26 favourite lists
  • 4038 views
Blurb Kelly Sawyer kan intet føle - det er i hvert fald, hvad hun prøver at overbevise sig selv om. Hun føler ingen glæde, kun tomheden. Det fylder hende og æder hende op indefra. Da hun møder NIall Horan, som tydeligvis er en glad og udgående person, vælger hun at skubbe ham væk. Men må erfare, at Niall ikke giver op let. Lykkes det? Samtidig er hun ikke bange for at bruge ham til sine egne formål.
Plot keywords:
numb,  tomhed
Category:
Romance
Approx 1 hours to read

Numb - One Direction (+14)

x
Font size
Open in Reader
Download ebook

1. Citat

I self destruct every relationship, so that I don't get hurt. But in truth, I just hurt myself worse in the long run.

 

- Unknown 

Report movella
 

Comments (83)

Log in to post a comment
  • M.PayneJeg kan ikke se første kapitel? :O
    M.PayneJa tak det må du meget gerne(-:
    ScreamJeg stirrede ind i den hvide væggen, mens 'Give me love' med Ed Sheeran spillede i baggrunden. Nedenunder lavede Katie mad - det var min mor. Jeg begyndte at mumle med på omkvædet, mens jeg prøvede at få tomheden til at gå væk. Jeg kiggede ned på mine arme fyldt med ar og kiggede så igen på væggen. Det var hvad jeg tilbragte mine dage med - at stirre ind i væggen. "Der er mad!" råbte Katie. "Jeg er ikke sulten!" råbte jeg tilbage, mens jeg drejede langsomt rundt på min kontorstol. Jeg hørte skridt ude på trappen og snart blev min dør smækket op. "Du skal altså spise noget!" Katie holdt demonstrativt sin hånd i siden, mens hun stirrede irriteret på mig. Jeg kiggede bare på hende med et ligegyldigt blik og ventede på, at hun bukkede under. Hun sænkede kort efter blikket. "Jeg har skaffet et arbejde til dig," mumlede hun og kiggede på mig igen. "Hvad!? Hvorfor har du gjort det?" Jeg vidste, at jeg burde have sagt det pænt, takket Katie (som jeg også burde kalde mor), men jeg var ligeglad. "Du tager det arbejde, du skal ikke bare sidde på værelset hele dagen lang. DU har valget mellem arbejde eller at tage tilbage til skolen." Jeg sukkede og sagde mumlende: "Hvad er det for et job?" Katie smilede glad og klappede i hænderne. "Du skal arbejde som servitrice på en restaurant, som hedder Nandos." Jeg viftede Katie væk og gik hen til mit vindue. "Du starter allerede i aften." Katie skyndte sig ud af døren, mens jeg sukkede endnu en gang.



    Da jeg ankom, var der fuldt lysshow. Jeg gik hen til disken og sagde: "Jeg er Kelly, jeg skulle starte i aften." Fyren bag disken nikkede og rakte mig min uniform. Han pegede hen mod en dør, hvor der stod 'OMKLÆDNINGSRUM' med store bogstaver. Jeg nikkede og gik derhen. Skjorten, jeg skulle have på, var en skrigende orange. Jeg satte mit navneskilt fast på den og satte mit hår op i en hestehale. Jeg tog en cap på, hvor der stod 'Nandos' - selvfølgelig i orange. Jeg gik ud igen og blev tildelt en sektion. Jeg gik hen og tog imod bestillinger. Det var overraskende let, selvom jeg en enkelt gang havde tabt et glas cola ud over kunden - noget han ikke havde været for glad over. Men ellers havde jeg klaret det fint og tjent mere end 200 dollars i drikkepenge. Mit eneste problem var, at jeg skulle smile. Hver gang jeg ikke havde smilt, havde jeg kunnet se min chef stå og smile stort til mig, mens han sigende pegede på sine tænder. Til at starte med troede jeg, at jeg havde noget mellem tænderne, men havde senere fundet ud af, hvad han mente.



    Da det nærmede sig lukketid, kom fem drenge ind. Alle pigerne stirrede på dem, mens jeg bare sukkede. Hvorfor mig, Gud? Jeg gik over til dem. "Hej, jeg er jeres tjener i aften. Hvad kan jeg hjælpe med?" Jeg sagde det hele ud i en lang køre, mens jeg prøvede at huske, hvad jeg havde glemt. De begyndte alle at tale i munden på hinanden, mens den lyshårede talte højest. Da de stoppede, sagde jeg sarkastisk: "Okay, så det var en 'tal i munden på hinanden' menu, I ville have?" Jeg løftede irriteret mit ene øjenbryn og så ude i øjenkrogen min chef smile stort til mig. Jeg sukkede, men smilede til drengene. "Du har et pænt smil," sagde den med krøllerne og smilede charmerende til mig. "Skal I have noget eller ej?" Han sank lettere såret sammen, mens en sorthåret fyr klappede ham trøstende på skulderen. Jeg fik deres bestilling og gik så ud i køkkenet. "En nr. 36, 42, 58, 12 og en nr. 18. Plus ekstra pomfritter og ost." Jeg satte mig ved baren og tjekkede om der var kommet nogle nye. Den lyshårede fangede mit blik og smilede sødt til mig med skæve tænder. Jeg vendte mig brat om og gik ud i køkkenet igen. Min chef kom ud til mig. "Du må altså virkelig ikke overreagere, det er jo trods alt One Direction." Han smilede kort til mig. "Jeg ved ikke engang hvem af dem der er hvem." Han nikkede lettet og gik ud igen. Bestillingen blev klar og jeg gik ud igen. "Hvem skulle have hvad?" spurgte jeg og smilede falskt.
    ScreamDe begyndte at tale i munden på hinanden igen og jeg sukkede irriteret. "Jeg kan også bare tage maden igen! sagde jeg højt for at overdøve støjen. Straks blev de stille. Jeg satte retterne tilfældigt og høstede et anklagende blik fra min chef. "Hvor er pomfritterne?" spurgte den lyshårede. "Jeg henter nogle flere." Jeg kiggede skeptisk på de fem pakker pomfritter, som allerede stod der, og hentede nogle flere. "Tak," smilede han med munden fuld af mad. Jeg vendte mig om med afsky og traskede hen til baren igen. Min chef, Charles, satte 'Lukket' skiltet op og kiggede over mod drengene. Den med krøllerne var færdig, så jeg hentede hans tallerken. Jeg så at de to brunhårde også var færdige. Jeg gik ud i køkkenet med alle deres ting.



    Da jeg kom ud igen, stod den lyshårede ved disken. "Jeg er Niall, men det ved du jo godt." Han smilede sødt til mig og rakte hånden frem. "Nej, det ved jeg ikke, fordi jeg ikke er fan." Jeg svarede koldt, mens jeg forsatte forbi ham. "Hvad hedder du?" Han lagde en hånd på min skulder og stoppede mig. "Jeg er Kelly." Han nikkede og sagde: "Hej Kelly. Kunne du tænke dig, at finde en dag?" Jeg nikkede energisk med hovedet og hvinede. "Selvfølgelig ikke!" Så drejede jeg mig om og tog resten af tallerknerne.



    Da jeg endelig fik fri omkring midnat, stødte jeg ind i en, så snart jeg var ude af døren. "Hov, undskyld. Jeg så dig ikke!" Fyren støttede mig ved albuen og smilede skævt. Jeg rev mig løs og gik mod min elskede gule boble. "Kan jeg låne din mobil eller noget?" Niall løb op på siden af mig og faldt hurtigt ind i mit tempo. Jeg rodede mine lommer igennem, men fandt intet. "Jeg har glemt den derhjemme." Han kiggede bedende på mig og sagde: "Kan jeg så ikke få et lift? Drengene efterlod mig her, fordi de syntes det var sjovt." Jeg sukkede og nåede endelig hen til bilen. "Giv mig en god grund." Han tænkte sig kort om og sagde så stolt: "Fordi ellers bliver jeg efterladt på en mørk parkeringsplads." Jeg sukkede, men gjorde tegn til, at han skulle stige ind.



    Da jeg stoppede foran hans hus, spurgte han: "Må jeg få dit nummer?"

    "Nej."

    "Må jeg give mit nummer, så du kan ringe til mig?"

    "Nej."

    "Kan du sige andet end nej?"

    "Nej. Gå nu ud." Jeg kiggede tomt på ham, mens han stadig smilede. "Du fatter bare ikke et nej, vel." Han rystede grinende på hovedet. Hans latter skar i mine ører. Jeg rakte hen over ham og åbnede døren. Han kiggede stadig smilende på mig. Så jeg åbnede hans sele og skubbede ham ud. Han landede på asfalten og kiggede overrasket op på mig. "Det var så lidt." Så smækkede jeg døren i og kørte hjem til en vred Katie, som ville vide, hvor jeg havde været. Da jeg fortalte sandheden, troede hun ikke på mig. Hvad fanden er meningen så med, at jeg skal sige den, hvis folk alligevel ikke tror på mig?
    De begyndte at tale i munden på hinanden igen og jeg sukkede irriteret. "Jeg kan også bare tage maden igen! sagde jeg højt for at overdøve støjen. Straks blev de stille. Jeg satte retterne tilfældigt og høstede et anklagende blik fra min chef. "Hvor er pomfritterne?" spurgte den lyshårede. "Jeg henter nogle flere." Jeg kiggede skeptisk på de fem pakker pomfritter, som allerede stod der, og hentede nogle flere. "Tak," smilede han med munden fuld af mad. Jeg vendte mig om med afsky og traskede hen til baren igen. Min chef, Charles, satte 'Lukket' skiltet op og kiggede over mod drengene. Den med krøllerne var færdig, så jeg hentede hans tallerken. Jeg så at de to brunhårde også var færdige. Jeg gik ud i køkkenet med alle deres ting.



    Da jeg kom ud igen, stod den lyshårede ved disken. "Jeg er Niall, men det ved du jo godt." Han smilede sødt til mig og rakte hånden frem. "Nej, det ved jeg ikke, fordi jeg ikke er fan." Jeg svarede koldt, mens jeg forsatte forbi ham. "Hvad hedder du?" Han lagde en hånd på min skulder og stoppede mig. "Jeg er Kelly." Han nikkede og sagde: "Hej Kelly. Kunne du tænke dig, at finde en dag?" Jeg nikkede energisk med hovedet og hvinede. "Selvfølgelig ikke!"
    ScreamSå drejede jeg mig om og tog resten af tallerknerne.



    Da jeg endelig fik fri omkring midnat, stødte jeg ind i en, så snart jeg var ude af døren. "Hov, undskyld. Jeg så dig ikke!" Fyren støttede mig ved albuen og smilede skævt. Jeg rev mig løs og gik mod min elskede gule boble. "Kan jeg låne din mobil eller noget?" Niall løb op på siden af mig og faldt hurtigt ind i mit tempo. Jeg rodede mine lommer igennem, men fandt intet. "Jeg har glemt den derhjemme." Han kiggede bedende på mig og sagde: "Kan jeg så ikke få et lift? Drengene efterlod mig her, fordi de syntes det var sjovt." Jeg sukkede og nåede endelig hen til bilen. "Giv mig en god grund." Han tænkte sig kort om og sagde så stolt: "Fordi ellers bliver jeg efterladt på en mørk parkeringsplads." Jeg sukkede, men gjorde tegn til, at han skulle stige ind.



    Da jeg stoppede foran hans hus, spurgte han: "Må jeg få dit nummer?"

    "Nej."

    "Må jeg give mit nummer, så du kan ringe til mig?"

    "Nej."

    "Kan du sige andet end nej?"

    "Nej. Gå nu ud." Jeg kiggede tomt på ham, mens han stadig smilede. "Du fatter bare ikke et nej, vel." Han rystede grinende på hovedet. Hans latter skar i mine ører. Jeg rakte hen over ham og åbnede døren. Han kiggede stadig smilende på mig. Så jeg åbnede hans sele og skubbede ham ud. Han landede på asfalten og kiggede overrasket op på mig. "Det var så lidt." Så smækkede jeg døren i og kørte hjem til en vred Katie, som ville vide, hvor jeg havde været. Da jeg fortalte sandheden, troede hun ikke på mig. Hvad fanden er meningen så med, at jeg skal sige den, hvis folk alligevel ikke tror på mig? Så drejede jeg mig om og tog resten af tallerknerne.



    Da jeg endelig fik fri omkring midnat, stødte jeg ind i en, så snart jeg var ude af døren. "Hov, undskyld. Jeg så dig ikke!" Fyren støttede mig ved albuen og smilede skævt. Jeg rev mig løs og gik mod min elskede gule boble. "Kan jeg låne din mobil eller noget?" Niall løb op på siden af mig og faldt hurtigt ind i mit tempo. Jeg rodede mine lommer igennem, men fandt intet. "Jeg har glemt den derhjemme." Han kiggede bedende på mig og sagde: "Kan jeg så ikke få et lift? Drengene efterlod mig her, fordi de syntes det var sjovt." Jeg sukkede og nåede endelig hen til bilen. "Giv mig en god grund." Han tænkte sig kort om og sagde så stolt: "Fordi ellers bliver jeg efterladt på en mørk parkeringsplads." Jeg sukkede, men gjorde tegn til, at han skulle stige ind.



    Da jeg stoppede foran hans hus, spurgte han: "Må jeg få dit nummer?"

    "Nej."

    "Må jeg give mit nummer, så du kan ringe til mig?"

    "Nej."

    "Kan du sige andet end nej?"

    "Nej. Gå nu ud." Jeg kiggede tomt på ham, mens han stadig smilede. "Du fatter bare ikke et nej, vel." Han rystede grinende på hovedet. Hans latter skar i mine ører. Jeg rakte hen over ham og åbnede døren. Han kiggede stadig smilende på mig. Så jeg åbnede hans sele og skubbede ham ud. Han landede på asfalten og kiggede overrasket op på mig. "Det var så lidt." Så smækkede jeg døren i og kørte hjem til en vred Katie, som ville vide, hvor jeg havde været. Da jeg fortalte sandheden, troede hun ikke på mig. Hvad fanden er meningen så med, at jeg skal sige den, hvis folk alligevel ikke tror på mig?
    Var nødt til at bryde det op i små dele, men her er det. (-: Er der andre kapitler, som du ikke kan se?
  • QatarEn epilog, tak! :-D
    ScreamTusind tak! Vil lige se, om der er andre, som også er interesseret (-:
  • love-it wow
    ScreamHåber det er godt? :-)
  • Grønbeck Paynejeg kan ikke nå at gå igang ligenu, men jeg gemmer den så jeg kan læse den senere!:) x
  • KamullaJeg vil da gerne læse en 2´er :)
    Jeg synes du skriver rigtig godt, og det skal du bare fortsætte med :)
    ScreamYeah, tusind tak! Det er rigtig dejligt at læse :P Jeg er i gang med den i udkastet, men den kommer først om nok en uge og nogle dage :P <3
By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. You can find out more by following this link.
Ok