Kender i det der hvor man er faldet pladask for en kendt? Hvor man stener billeder af personen flere timer? Lytter til sangene han synger, og stalker fakta om ham. Har sweatshirts, armbånd og endda en pude, med et billede af ham? Græde når man finder ud af han er i et forhold? Dansker når han er single? Ønsker man kunne hoppe ind i alle de romantiske historier, om ham og en af hans fans, som forelsker sig, og er sammen for evigt? At elske en person som man ikke engang kender? Have hjertesorger over ham? Tegne hans navn i et hjerte, på alle dine klade hæfter?

I gætter nok på jeg har det problem. I gætter rigtig. Louis Tomlinson. Den dejlige dreng fra One Direction. Jeg hader at jeg elsker ham så meget. Jeg hader at jeg ikke kan gøre noget ved det, for tro mig. Jeg har prøvet. Jeg har prøvet flere gange. Men det ender altid med, at jeg giver op. Hver morgen jeg står op, tænker jeg på ham. Hver nat jeg går i seng tænker jeg på ham. Og alt tiden i mellem morgen og aften tænker jeg på ham. Kender i sangen Gotta be you? Jeg elsker teksten i den. ’Only yoooou’, det er præcis sådan jeg har det med Louis.

Jeg lyder sikkert som en lille forkælet fan, som kun tænker på sig selv. At det kun er mig der har fortjent ham, men tro mig. Sådan er det slet ikke. Slet slet ikke.