Du kigger ned af dig selv. Du er ikke perfekt. Du har store lår, og alt for små bryster. Du er ligeglad med andre siger du er pæn, for du ved det ikke er sandt.

Du vil gerne være tyndere, lige så tynd som den populære pige i klassen. Du bliver aldrig som hende. Du gider ikke kigge på din krop mere, den er for grim, så du kigger ud af vinduet.

Du ser smukke træer, og smukke drenge og piger der snakker rundt omkring. Du bliver aldrig en af dem.

En ser dig i vinduet, og vinker til dig. Du vinker tilbage. Det er din fødselsdag de fejre, men du er ikke med. Dine forældre vinker også, men virker ikke interesseret.

Du er bange. Bange fordi du ved at din mor er sammen med din klasselære. Din far ved det ikke, han tror hun elsker ham, sådan som han elsker hende.

Du bliver sur. Sur fordi din mor holder din far for nar. Du vil ikke vise du er sur, så ville dine forældre spørge hvorfor, og du ville blive nød til at sige sandheden til din far.

Din far er lykkelig. Han elsker din mor som aldrig før. Din mor elsker din lære, men læren har selv en kone, og han elsker hende noget inderligt.

Nu bliver du glad. Din kæreste laver et luftkys til dig. Han elsker dig, det ved du. Det har han sagt til dig. Så fortsætter han med at snakke med drengene. Du ser på ham i lang tid. Han er helt perfekt.

Du undrer dig over hvorfor han valgte dig. Han kunne jo få hvem som helst. Du bliver trist. Det er synd for ham, synes du. Det er ikke fair at han skal være sammen med sådan en som dig.

Du går udenfor.