Vi holder auditions på tirsdag kl.14-16. Til dem der syntes de har talent nok til at komme med i det store show på teatret, bedes vendligst måde op.

Jeg ville så gerne være med!! Det ville være så vildt!! Jeg ved bare ikke om jeg tør. Vent lidt....tirsdag?? Det er jo idag!! "Vi skal så meget til auditions!!", nærmest skriger min veninde Emilie, ind i hovedet på mig. "Jeg ved ik....hvad hvis de ikke kan lide mig?", jeg kigger nervøst på hende. Hun kigger bare på mig som om jeg er en idiot. "Are you fucking kidding me!!! Du har den medst fantastiske stemme! Og måske er det One Direction der kommer!!!!", siger hun glad. Jeg smiler bare....One Direction....jeg har altid elsket dem!! Harry er virkelig så freaking sød! "Okay, men kun hvis du også gør det!", Emilie har også virkelig en helt unik stemme, jeg elsker den! "Klart, men klokken er næsten 2, vi må hellere se at komme afsted", siger hun, mens hun trækker mig afsted gennem gangen. Hun er en del højere en mig, og stærkere...Der er allerede mang, jeg har ikke en chance! Jeg sukker opgivende og kigger op på Emilie, men hun ryster bare på hovedet og sætter sig på en stol og venter. Emilie er lige gået op for at spørger om der er nogen krav. en bestemt sang man skel synge eller noget. "Okay vi skal synge til og med det første omkved af en valgfri sang. Og fortælle hvorfor vi er dem der skal være med, og så må vi se. Vi for svar i morgen", siger hun mens hun kigger bekymret på mig. "Caroline?? Er du okay??", hun kigger bekymret. Jeg tror jeg er lidt bleg...jeg har virklig nogen gange sceneskræk....så tænker i sikkert, hvorfor så være med i det der show?? Det vil jeg vildt gerne fordi jeg elsker at synge, det er mit liv! Jeg har altid ønsket at stå på sdan en stor scene! "Caroline Thorsgaard, Emilie Johnson", siger damen, og  sender os igenem en stor metal dør...jeg kan mærke mine håndflader bliver fugtige...Da sidder en stor skaldet mand, det er vores rektor. Rektor. Miller han smiler træt til os. Jeg gætter på der har været mange andre, jeg tror ikke de var så gode. Der sidder ogs en eller anden dame jeg aldrig før har set...hun har skulder kort hår. I midten af 30'erne."Okay Caroline, hvad ska  du så synge??", spørger rektor. Miller, opgivende.  "Jeg vil gerne synge "Taken" med One Direction", jeg smiler til ham, han nikker,som tegn til at jeg skal begynde.

Now that you can't have me You suddenly want me Now that i'm with somebody else You tell me you love me I slept on your doorstep Begging for one chance Now that I finally moved on You say that you've missed me all along

Who do you think you are Who do you think I am You only loved to see me breaking You only want me cause I'm taken You don't really want my heart No, you just like to know you can Still be the one who gets it breaking You only want me when i'm taken

Synger jeg. Jeg kigger nervøst over på rektor. Miller og damen. Man kunne tydligt se, at det ikke var det damen havde regnet med ville komme ud af min mund. "Det var fantastisk!", siger damen, og kigger på mig med store øjne, jeg står bare og smiler. "Bravo", ´siger rektor. Miller, mens han står smilende og klapper?? Var det virkelig så godt...."Og nu... hvorfor skal du være med i det her show??", han kigger forvendtingsfuldt på mig. "Jeg skal være med fordi: Jeg har hvad der skal til, jeg elsker at synge, det er mit liv! Og jeg har ville stå på en scene hele mit liv!", jeg smiler til ham, han smiler mere nu, "Tak fordi du kom. Du vil få svar i morgen", han smiler og pejer på døren. Jeg vinker og går ud. Emilie har stået ude og ventet på at komme ind. Jeg krydser fingre. Hun går ind. Jeg ved ikke om jeg gjorde det godt...han virkede som om han kunne lide det, jeg ved bare ikke og jeg kommer med! Jeg vil så gerne! Emilie kom ud nu. Hun smiler i hele hovedet. "Hvordan gik det??", jeg kigger smilende på hende. "Det gik godt...tror jeg", siger hun glad. "Hvad med dig??", hun kigger spørgende på mig. "Det er jeg ikke sikker på...okay tror jeg", jeg kigger bare ned i jorden. "Laver du sjov?? jeg kunne høre dig gennem døren! Det lød mega godt!", siger hun højt, måske lidt for højt. Folk begynder i hvert fald at kigge over på os. Vi har jo fri. Jeg skal hjem og lave lektier. Emilie og jeg går i klasse sammen. Hun er min bedste veninde. Jeg kan ikke konsentrere mig om min matematik! Hvad hvis nu jeg kommer vidre?? Nej det vil jeg ikke tænke på...jeg ved jeg bliver skuffet hvis ikke jeg går vidre!...Jeg går ned min mor. Jeg bor sammen med min mor far og lille bror. Da jeg kommer ned er mor i gang med at lave mad..."Hvad ska vi have?", jeg smiler og går hen og krammer hende. "Vi skal have rodfrugt suppe", siger min mor, mens hun smiler. Min mor har en af sine rodfrugts perioder, her for tiden! Jeg havde den suppe! Christian min lille bror, sidder på bordet og laver lektier. "Hej Chris", jeg sætter mig ned til ham, og vi laver vores håndtegn. Mig og Christian er meget tætte han er 14. "What's up sis?", spørger han mens han roder mig lidt i hårdet. Han er høj, og meget stærkere end mig! "Lad vær!", siger jeg surt og går op. Han skal altid rode mig i håret, som om jeg er en lille pige! Jeg er bare ikke så høj!

Vi har spist...eller de andre har, jeg røre ikke den suppe! Jeg ligger mig i seng. Tænk hvis jeg for en af de 4 pladser! Det ville være for vildt! Og synge med en stjerne! Jeg falder i søvn med et smil på læben.

Jeg vågner næste dag af min alarm. "What Makes You Beautiful", jeg elsker den sang! Jeg går stille op. Jeg går hen til mit skab, efter som at det er sommer uden for, tager mine marineblå shorts på, en hvid t-shirt, og nogle seler på. Jeg går hen til mit spejl glatter mit hår, og lægger lidt naturlig make-up, bare lidt mascara på. og så er jeg klar. Da jeg kommer ned ligger der en seddel på bordet. Hej skat, vi er taget til lægen med Christian. Du ved den der indsprøjtning. Du laver bare selv noget mad. Jeg elsker dig- Mor.

Jaja. Han skal sgu da bare have en vaksination....Jeg hopper op på min cykel og køre hen til skolen. Som sædvandeligt er Emilie allerede kommet..."Hej Caro. De hænger en seddel op på tavlen i frikvateret!", hun lød som om hun var ved skrige. "Rolig nu! Det er slet ikke sikkert vi kommer med! Så du ikke hvor mange der var??", Jeg kigger undrende på hende. Emilie sidder uroligt i gennem hele timen! Det er endelig blevet frikvater. Vi løber hen til tavlen, der står allerede en masse elever. "Yes!", kan jeg høre en råbe. Ud kommer Mathias. Jeg hader Mathias. "Det ser ud til at jeg er kommet med", siger han og kigger ned på os, med et irriterende smil. Emilie trækker mig hen til tavlen. Jeg skriger da jeg for øje på MIT NAVN!!!!!! "AAAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHHHHHHRRRRRRR", skriger mig og Emilie i kor. De andre glor bare underligt på os. Vi er ligeglade, vi er med i showet!!! Jeg går hjem med en god følelse i maven spændt på hvad der nu ville ske! Showet var nu på fredag! Der stod på den seddel hvor der også stod hvem der var med, at vi skulle mødes og diskutere hvad sange vi skulle synge og med hvem, og sådan noget. Det var mig, Emilie, Mathias og en der hedder camille, der var kommet med i showet. Mathias ansigt, da han så vi også var vidre!!! Det var så komisk! Jeg har smilet hele dagen!! Jeg ligger bare i min seng nu og tænker på hvad der vil ske i morgen!